Medarbejdernes deltagelse i selskabets ledelse følger meget forskellige traditioner i forskellige dele af den vestlige verden.
Eksempelvis i Danmark og Tyskland har medarbejderne lovfæstet deres rettighed til valg af repræsentanter i bestyrelser for virksomheder over en vis størrelse. Mens det i engelske og amerikanske selskaber er et relativt ukendt fænomen og altså ikke en lovfæstet ret. Der er da også både fordele og ulemper ved medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, ifølge artiklen ”Employee roles in governance” i det internationale tidsskrift ”Corporate Governance–The International Journal of Business in Society.”
Vi har tidligere bragt første artikel i denne serie, og den trak linjerne op i den gammelkendte debat om shareholder value kontra stakeholder value.
Hensyn til andre end aktionærerne: Forfatternes holdning er, at selskabets bestyrelse bliver nødt til også at tage hensyn til andre interessenter end alene aktionærerne. Og de peger på medarbejderne som en af de vigtigste interessentgrupper.
Deltagelse af medarbejdere i bestyrelsen giver selvfølgelig både fordele og ulemper. Af fordele nævnes følgende:
• Bedre beslutninger: Medarbejdere i bestyrelsen kan give bedre beslutninger. De ansatte har ofte viden om forhold i virksomheden, som den øverste ledelse ikke har. Det kan give en mere nuanceret og grundig debat om forholdene.
• Større engagement: Medarbejderne vil ofte være mere villige til at implementere beslutninger, som de selv har været med til at beslutte. De vil have en bedre fornemmelse af, hvad der forventes af dem, og ved selv at have påvirket beslutningen vil de føle sig mere ansvarlige overfor udførelsen.
• Større kreativitet: At medarbejderne oplever, at de deltager i beslutningsprocessen, kan fremme deres kreativitet, arbejdsglæde og give følelsen af respekt på arbejdspladsen.
• Bedre Kommunikation: Medarbejderdeltagelse kan forbedre kommunikation og samarbejde på arbejdspladsen: De ansatte vil i højere grad kommunikere med hinanden i stedet for at kommunikationen skal gå gennem ledelsen. Det sparer tid og giver mere effektive arbejdsprocesser.
• Selvstyrende medarbejdere: Deltagende og engagerede medarbejdere vil i højere grad kunne fungere i selvstyrende grupper frem for under mellemledere. Det kan spare mellemledere og lønomkostninger – og være med til at tillære ansatte lederegenskaber.
• Færre arbejdskonflikter: Deltagelse giver medarbejderne en følelse af magt og værdighed, og det kan reducere behovet for at vise magt gennem konflikter og arbejdsnedlæggelser.
• Større loyalitet: Deltagelse giver større loyalitet og identifikation med organisationen og selskabet.
• Bedre forhold til fagforeninger: En åben, konstruktiv og positiv dialog mellem tillidsfolk og ledelsen kan smitte positivt af på dialogen mellem fagforeningerne og virksomheden.
Som ulemper ved medarbejderdeltagelse i selskabets ledelse nævnes følgende:
• Mindre informerede bestyrelsesmedlemmer: Medarbejdervalgte kan være dårligere informeret om virksomhedens omverdensforhold end topledelsen. Og forudsætningerne bag deres holdning til afgørende beslutninger kan være meget forskellige. Værdien af, at medarbejderne bliver ekstra motiverede ved deltagelse i bestyrelsen kan være større end deres bidrag i beslutningsprocessen.
• Bordet fanger: Når der først er skabt tradition i virksomheden for medarbejderdeltagelse, kan det være vanskeligt efterfølgende at afvikle ordningen.
• Modstand mod forandringer: Forandringsangste medarbejdergrupper kan gøre fælles front og gå imod topledelsen ved overvejelser om større forandringer i virksomheden.
• Bestyrelsesposter en sovepude: Ikke alle medarbejdervalgte bliver nødvendigvis motiveret til at engagere sig stærkere i virksomheden og arbejde for øget kreativitet og bedre resultater for virksomheden.
• Reduceret forhandlingsstyrke: Deling af fortrolige oplysninger med selskabets medarbejdere giver fagforeningen ekstra forhandlingsstyrke i en konfliktsituation, så virksomheden måske taber opgøret. På den anden side kan et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen også betyde, at fagforeningen mister sin berettigelse og legitimitet.
Denne artikel er den anden af 3 om ”fordele og ulemper ved medarbejderindflydelse” :
For og imod medarbejdere i bestyrelsen 1/