Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsideKarriereStore forventninger: Næste skridt for CFO’en?

Store forventninger: Næste skridt for CFO’en?

CFO-rollen er i rivende udvikling. Ansvarsområderne vokser, forventningerne stiger. Samtidig skifter CFO’er jobs i stor stil. Presset er for stort, jobbet for komplekst – og så er der mange andre spændende muligheder, der lokker, skriver konsulenthuset Russell Reynolds i ny rapport.

Dagens CFO står overfor en kompleks virkelighed. Teknologi, der skal implementeres, juridiske krav, der skal leves op til, og ESG-mål, der skal leveres på. Det kræver ikke blot økonomisk indsigt at være CFO i dag. Et strategisk overblik og evnen til at navigere i et stadigt mere komplekst landskab er også nødvendige færdigheder, skriver Russell Reynolds Associates.

Opgaven er krævende – der ligger et stigende pres på økonomichefens skuldre, som får flere CFO’er til at søge nye veje. Mange overvejer at trække sig tilbage, gå ind i bestyrelsesarbejde eller skifte til roller i f.eks. private equity.

Nye data fra Russell Reynolds viser, at der i 2024 var en udskiftningsrate for CFO’er på 15 pct. Til sammenligning ligger udskiftningsraten for CEO’er på 11 pct. Hvad er grunden til den høje udskiftning? Ifølge konsulenthuset handler det om fire centrale faktorer:

Mange går på pension: I 2024 gik hele 54 pct. af de afgående CFO’er på pension eller rykkede til kun at sidde i bestyrelser. Det er værd at bemærke, at gennemsnitsalderen for disse exits er 56,6 år – en ret lav alder, alt taget i betragtning.

Høj udskiftning blandt CEO’er: En ny CEO vil ofte gerne sætte sit eget team. Derfor er det naturligt, at CFO-udskiftninger typisk følger CEO-udskiftninger.

CFO-rollen er blevet mere kompleks: Der er i dag mere pres på CFO’en. Flere hænder hiver i mange forskellige retninger, og forventningerne til rollen er vokset markant. Det er ikke længere nok at have styr på tallene – man skal både være operationel og skarp på strategien. Det stigende ansvar og det konstante pres resulterer i en mere krævende stilling, som for mange fører til øget stress og overvejelse om, hvorvidt rollen stadig er den rette.

Flere attraktive karrieremuligheder efter CFO-rollen: CFO’er har i stigende grad flere veje at gå, efter de forlader stillingen. Blandt de CFO’er, der har forladt deres stilling og fået en ny rolle i 2024, har 34 pct. fået en stilling som CEO, 15 pct. er blevet divisionsdirektører, 6 pct. er blevet COO’er og 15 pct. har fået en anden ledende rolle.

Fremtidens CFO skal mestre et bredt sæt kompetencer. Det er en sammensat rolle, som kræver, at CFO’en kan lidt af hvert:

En strateg: CFO’en er i dag langt mere end en traditionel leder af finansfunktionen. Rollen har udviklet sig til at være mere strategisk, hvor CFO’en ikke kun styrer økonomien, men også spiller en central rolle i strategiplanlægningen. Russell Reynolds skriver: ”Hvis man tager et skridt tilbage, var perioden fra 2003 til 2010 præget af CFO’er med fokus på revision og regnskab. Fra 2010 til 2020 var der et operationelt og driftsfokus. Siden 2020 har man set en stigende efterspørgsel efter CFO’er med fokus på kapitalallokering og strategi.”

En kommende CEO: Bestyrelser søger i stigende grad CFO’er, der har potentiale til at blive den næste CEO. Derfor kigger de efter kvaliteter, der også giver mening som CEO. Såsom stærke lederskabsevner, evnen til at opbygge teams og en generelt bred erfaring. Det gode er, at mange CFO’er selv drømmer om at tage skridtet videre til CEO-rollen, hvilket gør det til en naturlig og positiv udvikling for alle parter.

En storyteller: I dag er det ikke kun CEO’en, der er i spotlyset – CFO’en skal også være en effektiv kommunikatør og storyteller. En moderne CFO skal kunne præsentere virksomheden i et positivt lys, fortælle virksomhedens historie på en overbevisende måde og skabe tillid hos både interne og eksterne interessenter. Det handler om at kunne holde fokus i et rum, engagere lytterne og kommunikere klart.

En forandringsleder: CFO’en bør kunne drive forandring og være i stand til at integrere nye teknologier som AI. Russell Reynolds skriver, at der for CFO’er er to primære AI-prioriteter: For det første at identificere, hvordan AI kan øge virksomhedens indtjening, og for det andet at finde løsninger, der kan reducere omkostningerne.

Navigere i politik: I en stadig mere globaliseret verden er det vigtigt, at CFO’er har et klart overblik over, hvordan geopolitik påvirker virksomheden. CFO’en bør forudse og reagere på politiske ændringer, der kan have indflydelse på virksomhedens drift og fremtidige beslutninger.

MAL

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang
Er du allerede abonnent?

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind