Sådan vurderes risikoen for bestyrelsesansvar

Hvad ser forsikringsselskaberne efter ved tegning af bestyrelsesansvarsforsikringer.

Hvordan vurderer forsikringsselskabet risikoen for en „skade“ ved tegning af bestyrelsesansvarsforsikringer. Eller sagt på en anden måde: Hvornår skal bestyrelsesmedlemmer være særligt opmærksomme på, at de er i risikozonen for en „sag“ og for at blive ramt privat på pengepungen.

Vi gennemgår her listen med checkpunkter, som forsikringsselskaberne typisk gennemgår ved nytegning af en bestyrelsesansvarsforsikring.

Kun sjældent bliver der sagt nej til at tegne en forsikring for bestyrelsen. Men det er helt normalt, at der er meget stor forskel på præmien fra virksomhed til virksomhed.
Den afhænger først og fremmest af de aktuelle risici for konkurs eller andre „skader“, som den pågældende virksomhed vurderes at have.

Hovedparten af alle anmeldte „skader“ – eller rettere sagt krav mod bestyrelsen kommer fra aktionærer i forbindelse med en konkurs eller store økonomiske tab. Derfor undersøger forsikringsselskaberne først og fremmest konkursrisikoen. Der kigges på brancher med særlig stor konkursrisiko. Eksempelvis biotek, teknologi og andre nye virksomheder antages at have større risici end fremstillingsvirksomhed.

Erstatningskrav mod bestyrelsen kommer typisk i tilfælde, hvor aktionærer mener, at bestyrelsen med nogle beslutninger har skabt uforholdsmæssige store tab for virksomheden. Så længe virksomheden ikke er gået konkurs, kan bevisbyrden imidlertid
være meget svær at bære for aktionærerne, som har lagt sag an mod bestyrelsen.

Her er hovedpunkterne på checklisten:

• Regnskabsanalyse: Netop på grund af fokus på konkursrisiko er første skridt normalt en grundig regnskabsanalyse af de seneste tre års regnskaber. Analysen
er både en gennemgang af udvikling i driftsindtjening, soliditet og likviditetsforhold. Der bliver dykket ned i en vurdering af valgte regnskabsprincipper, og det checkes ikke mindst om regnskabets noter gemmer på vigtige oplysninger om selskabets finansielle
forhold.

Hvis alle advarselssignaler allerede blinker, vil det være vanskeligt at tegne forsikringen. Også selve ledelsesberetningen analyseres m.h.t. brancheforhold
og risikobeskrivelse.

• Sammensætning af ledelsen: Det kortlægges, hvem der sidder i direktion og bestyrelse. Hvad er de pågældende personer kendt for, og hvor sidder de ellers i bestyrelse eller direktion. Ofte er der mest fokus på ændring i ledelsen eller i revision. Hvilke signaler ligger der eksempelvis i, at bestyrelsesformanden er udskiftet for nylig, hvis det er tilfældet.

For de børsnoterede selskaber kigges der typisk på, hvad selskabet har af holdninger til sammensætning af bestyrelsen, herunder selvevaluering. „Der findes også en gruppe personer i gråzonen, som vi helst ikke vil tegne en forsikring,“ siger Bente Burlin.

• Organisation, herunder datterselskaber: Der er meget fokus på, om selskabet har aktiviteter i USA. Det er ofte begrundelsen for, at der overhovedet bliver tegnet en forsikring. I mange selskaber med amerikanske datterselskaber stiller  bestyrelsesmedlemmer krav om at få en forsikring for overhovedet at sige ja til posten.

• Ejerstruktur: Der lægges også stor vægt på ejerskabet. Familiedominerede selskaber betaler ofte en højere risikopræmie, fordi der tit er sammenfald mellem hovedejer, bestyrelse og daglig ledelse. Det giver mindre uafhængig kontrol af direktionen, og der
kan gå længere tid, før der bliver trukket i håndbremsen.

Normalt ses mere positivt på selskaber, hvor der er medejerskab af private equity fonde, der gennem medejerskabet bidrager med professionelle kompetencer og – om nødvendigt – mere kapital.

• Omstruktureringer og opkøb: Er virksomheden meget aktiv med omstrukturering, opkøb og frasalg – eller planlægges den slags aktiviteter, betyder det også en højere risikopræmie for forsikringen. Typisk spørges virksomheden, om der foreligger planer
om den slags transaktioner, så forsikringsselskabet kan tage højde for det i risikovurderingen.