Denne sommer har verdens øjne været rettet mod fodboldens største scene. 48 hold, nogle af verdens største stjerner og seks ugers kampe har givet rigeligt at diskutere – også uden for banen. For bag mål, taktik og dramatiske afgørelser gemmer sig en række interessante lektioner om ledelse, skriver Egon Zehnder.
Selvom en fodboldbane og en virksomhed er to vidt forskellige verdener, er udfordringen i bund og grund den samme: Hvordan får man forskellige mennesker og kompetencer til at spille sammen mod et fælles mål? Det gennemgår konsulenthuset Egon Zehnder i ny ledelsesartikel.
En af de første ledelseslektioner handler om at skabe de rigtige rammer for, at mennesker kan præstere. Englands landstræner Thomas Tuchel beskrev før VM sin rolle som en slags dirigent, der skal få spillerne til at spille frit – og samtidig vide, hvornår han skal undlade at gribe ind.
Det er en relevant pointe for ledere: For selv den bedste strategi mister værdi, hvis organisationen er så styret af processer og hierarkier, at medarbejderne ikke har plads til at bruge deres egen dømmekraft.
På fodboldbanen kan en midtbanespiller ikke vente på instruktioner fra sidelinjen, når situationen pludselig ændrer sig. Spilleren skal selv kunne læse spillet og handle. Det samme gælder i virksomheder, hvor beslutninger ofte skal træffes tættere på kunderne, markedet og den konkrete situation.
Så er der spørgsmålet om de store talenter. VM har naturligvis budt på masser af individuelle præstationer – fra Kylian Mbappé og Erling Haaland til Lionel Messi. Messi er et godt eksempel på en vigtig ledelsesbalance. Argentinas træner Lionel Scaloni byggede holdet op omkring Messis styrker, men sørgede samtidig for, at holdet ikke blev afhængigt af ham alene. Det blev tydeligt, da modstanderne formåede at begrænse Messis indflydelse. Så måtte andre argentinske spillere træde frem og tage ansvar.
Det er en vigtig lektie for virksomheder. Dygtige medarbejdere skal ikke begrænses. De bedste ledere skaber i stedet rammer, hvor ekstraordinære talenter kan få en ekstraordinær effekt – uden at organisationen bliver sårbar, hvis én person ikke er til rådighed.
Et godt hold bygger på, at alle ved, hvilken rolle de spiller, og hvordan deres indsats hænger sammen med de andres. På banen ved målmanden, forsvarsspilleren og angriberen, hvad deres grundlæggende opgave er. Det betyder, at de har et fælles udgangspunkt, som gør det muligt at handle selvstændigt.
Det samme gælder i organisationer. Når ansvar og beslutningsmandater er uklare, går alt langsommere. Beslutninger sendes opad, flere skal involveres, og medarbejdere bruger tid på at afklare, hvem der egentlig må beslutte hvad. Klarhed skal derfor ikke forstås som kontrol. Det kan tværtimod være det, der giver medarbejderne frihed til at handle.
VM viste også, hvor hurtigt forudsætningerne kan ændre sig. Egon Zehnder fremhæver blandt andet kampen mellem Belgien og USA som et eksempel på, hvordan hold reagerer forskelligt på pres.
USA gik ind til kampen med stor optimisme og hjemmebanefordel, men blev samtidig påvirket af kontroverser omkring en spiller, der først blev udvist og senere fik lov til at spille igen. Den belgiske træner Rudi Garcia valgte i stedet at holde fokus på spillet og den oprindelige plan. Pointen er, at stærke organisationer formår at håndtere distraktioner uden at miste fokus.
En anden klassisk ledelsesfælde er at holde fast i en tilgang, fordi den tidligere har skabt gode resultater. Egon Zehnder peger på Mexicos landstræner Javier Aguirre, som efter et tæt nederlag mod England fremhævede behovet for hele tiden at evaluere og tænke fremad. Det er en enkel, men vigtig pointe: Det, der bragte holdet hertil, er ikke nødvendigvis det, der bringer det videre.
I virksomheder kan tidligere succes let blive en sovepude. Strategier, strukturer og arbejdsmetoder, der fungerede godt for fem år siden, kan fortsætte af ren vane. Derfor bør evaluering ikke kun finde sted ved den årlige strategi eller performance review. Ligesom et fodboldhold justerer undervejs, bør organisationer løbende spørge: Hvad skal vi fortsætte med? Hvad skal vi stoppe med? Og hvad skal vi gøre anderledes?
Et vinderhold bliver skabt gennem de beslutninger, der er truffet længe før kampen starter: hvem har hvilken rolle, hvor meget frihed spillerne får, hvordan holdet reagerer på modgang.
MAL



