Efter finanskrisen talte man om den ”nye normal”, der var opstået i kølvandet på den finansielle rystetur. Coronakrisen vil igen ændre på denne normal – og dermed den omverden, erhvervslivet agerer i, vurderer konsulenthuset McKinsey, der peger på 13 trends, vi vil opleve på mellemlangt og langt sigt – og i nogle tilfælde helt uden synlig udløbsdato.
Forbrugerne genvinder optimismen og prøver at genvinde det tabte. Nedlukninger har givet forbrugerne anledning til en række besparelser, f.eks. på rejser og restaurantbesøg. Men usikkerheden har også i sig selv motiveret til at holde på pengene. Når corona ikke længere er hovedtemaet, vil de igen mere sorgløst bruge penge, og specielt på de ting, de har måttet undvære. Billedet vil dog variere fra land til land. Der vil være mindst optimisme i lande med en stor andel af ældre, f.eks. Frankrig, Italien og Japan, hvor også coronaens eventuelle sene bølger vil ramme hårdest.
Normalisering i turistindustrien, men ikke i erhvervsrejser. Fritidsrejser er et af de goder, som forbrugerne formentligt hurtigt vil vende tilbage til. Det understøttes også af erfaringerne fra Kina, hvor pandemien havde sit første udbrud, men hvor man tilsyneladende siden har undgået nye smittebølger. Men erhvervslivet forventes at bruge de nye erfaringer med digital kommunikation til at spare rejseudgifter. Professionelle rejser stod inden pandemien for over halvdelen af rejsebranchens omsætning og 70 procent af dens fortjeneste.
Et boom i iværksætteri. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, og under coronakrisen er der opstået rigtigt mange nye ideer, specielt indenfor it og sundhed. Det har givet sig udslag i stiftelsen af usædvanligt mange nye virksomheder, hvor finanskrisen til sammenligning havde den stik modsatte effekt. Tendensen er især tydelig i USA, måske fordi hjælpepakkerne her har været fokuserede på at kompensere tabt indkomst frem for tabt arbejdstid. Men også i flere europæiske lande har man i efteråret set mange nye virksomheder, hvoraf nogle med tiden kan vokse sig store.
Digitalisering sætter fart i den fjerde industrielle revolution. Før coronakrisen var virksomhederne langsomme til at tage ny teknologi til sig. Sådan var selvopfattelsen langt fra dengang. Men sådan fremstår det ovenpå den hastige udvikling, der er sket gennem 2020. Mange virksomheder har taget nye digitale redskaber til sig, og måske har de også lært sig at lære, så de har nemmere ved at tage f.eks. kunstig intelligens i brug. I så fald vil det give et produktivitetsspring, der igen kan føre til en periode med højere økonomisk vækst.
Indkøbsvaner er ændrede for altid. I USA steg nethandlen i første halvår lige så meget, som den var steget i hele det årti, der var gået forud. Det er bare et eksempel på, i hvor høj grad forbrugerne har flyttet deres indkøb online. Nogle af dem vil formentlig finde tilbage til de fysiske butikker, men langt fra alle. Dermed er det alvor for de brands, der ikke har lært sig at sælge direkte til slutbrugerne – og det er der mange, der ikke har. En del bliver også holdt tilbage af, at forbrugerne er mindre loyale mod brands, når de handler online. Derfor er specielt de stærke brands ikke glade for at medvirke til yderligere at skubbe til den vaklende butikshandel.
Leverandørkæder bliver lagt om. En enstrenget leverandørkæde er sårbar – det har mange virksomheder erfareret under coronakrisen, og flere andre forhold gør dem motiverede til at fordele indsatsen på flere heste.
For det første har de ved nærmere analyser set, at det faktisk jævnligt sker, at en leverandør må lukke ned i uger eller måneder, f.eks. på grund af strejker. For det andet får lønforskelle mindre betydning, når processer automatiseres. Og for det tredje er der fordele ved at have leverandører i geografisk nærhed, så man nemmere kan samarbejde med dem om f.eks. nye produktserier.
Nye arbejdsformer har fået et skub fremad. Det meget hjemmearbejde siden coronaens indtog kom ikke ud af det blå. Også inden pandemien diskuterede man nye organiseringer med forskellige former for fjernarbejde. Nu har man praktiske erfaringer med det. Men netop omkring praktikken er der meget at gøre endnu, bl.a. beslutninger om, hvor meget kontorplads man får brug for, og hvordan den skal indrettes.
Sten Thorup Kristensen
McKinsey omtaler de 13 trends i gennemgangen af nye trends efter corona. Denne artikel beskriver de syv første trends, mens de øvrige seks vil blive omtalt i næste udgave af ØU Ledelse.