Forskere sætter tal på ændrede arbejdsformer under coronaen

Ansatte har under coronakrisen arbejdet mere – eller i hvert fald over flere af døgnets timer – og de har haft mindre ”tomgang” i møder og kommunikation. Det viser den første store undersøgelse, der gør et forsøg på at måle, hvad der faktisk er sket i virksomhederne under lockdown’en.

Coronakrisen har medført en økonomisk byrde for de fleste virksomheder – også de heldige, der har oplevet stigende omsætning. Mere eller mindre alle har haft omkostninger til omlægning af diverse processer, og oven i det har en og anden chef måske haft en fornemmelse af, at medarbejderne ikke arbejdede helt så meget, når det skulle foregå hjemmefra.

Men den første store undersøgelse, der søger at komme bag om anekdoter og fornemmelser, tegner et andet billede. Faktisk ser det ud til, at medarbejderne har båret en del af omkostningerne. Har de ikke arbejdet mere, end de plejer, så har de i hvert fald fordelt arbejdet ud over flere af døgnets timer. Og de har spildt mindre tid på møder og masseudsendte e-mails.

Fem forskere fra Harvard tilknyttet det amerikanske National Bureau of Statistical Research har analyseret data fra udbydere af erhvervssoftware i 15 storbyer rundt omkring i verden. På basis af anonymiserede data kunne de se, hvordan tilmeldinger til møder og mailtrafik udviklede sig hen over lockdown’en.

Forskerne understreger selv, at der er tale om en første analyse, og at deres data ikke rækker til at sætte to streger under en konklusion. De kan f.eks. se, at antallet af mails er faldet. Men de kan ikke se, om disse mails er kortere eller længere end sædvanligt, eller om indholdet er væsentligt eller ej.

Med dette forbehold, så er her nogle af de vigtige fund:

• Sammenlagt brugte medarbejdere signifikant mindre tid på møder. Men det var udelukkende en funktion af, at møderne blev meget kortere og (forhåbentligt) skarpere, for faktisk steg både antallet af møder og antallet af deltagere i dem.

Det er sandsynligvis et mønster, der i høj grad afspejler, at møderne blev digitale. Det er nemt at invitere en ekstra person med til et digitalt møde, men formen indbyder ikke til smalltalk.

• Antallet af interne mails steg voldsomt omkring introduktionen af lockdownen. Men i løbet af en måneds tid faldt det tilbage på det gamle niveau. Det gælder både ”massemails” og personlige mails til nogle få modtagere.

Også antallet af eksterne mails steg, da der blev lukket ned, men det faldt hurtigt igen, og lå otte uger senere (hvor lockdowns i de fleste byer var rullet noget tilbage) lavere end ved udgangspunktet.

• Et tilsvarende billede ser man i henseende til, hvornår mails bliver afsendt. I den første travlhed var der naturligt nok mange, der sendte mails udenfor normal kontortid. Siden blev situationen i nogen grad normaliseret. Men der bliver stadig sendt signifikant flere mails udenfor arbejdstid end før coronaen.

• Én pointe har på nuværende tidspunkt kun historisk interesse – men det har den til gengæld også i betydelig grad, så vi nævner den alligevel: Helt indtil begyndelsen af marts virkede tanker om nedlukning endnu surrealistiske, og store festivaler og konferencer, som vi i dag ville anse det for vanvittigt at binde an med midt i en pandemi, blev først aflyst i sidste øjeblik.

Men data viser, at vores instinktdrevne underbevidsthed alligevel er begyndt at forberede sig i god tid før, for særligt i henseende til mødeaktiviteterne begynder tendenserne adskillige uger før nogen kendte ordet lockdown.

Forskernes hensigt er naturligvis ikke bare at dokumentere, hvad der skete i virksomhederne under coronakrisen.

De vil også give topledere, der skal håndtere de ændrede arbejdsformer, der er opstået, et vigtigt redskab. Toplederen må adskille fornemmelser og rygter fra faktuelle kendsgerninger, og tillige danne sig et overblik over, hvad der har fungeret godt, og hvad man kun skal se som nødløsninger, der snart kan udfases igen.

Umiddelbart ligger den vigtigste lære nok i møderne. Det var også forinden coronaen en almindelig opfattelse, at de tog alt for lang tid. Med de digitale møder har man fundet et instrument, der kan nedbringe spildtiden.

Men det er også et instrument, der skal bruges med omtanke: Man skal ikke invitere for mange med til møderne, bare fordi det er nemt, og i nogle tilfælde er den tilsyneladende spildtid godt brugt, fordi det er her, man socialiserer og lærer hinanden at kende.

Sten Thorup Kristensen