Forskere: Coronakrisen vil udløse positive forandringer

Under anden verdenskrig kom de amerikanske kvinder ud på arbejdsmarkedet, og mange af dem blev på det efter krigen. Tilsvarende vil nogle af coronakrisens omvæltninger have varige effekter, anfører Harvard-forskeren Amy C. Edmondson. Hun og kollegerne ser en række positive muligheder, som her gennemgås.

Det kan virke ligegyldigt nu og her, hvor coronakrisen nærmer sig sit klimaks. På den anden side vil det måske også være en trøst at tænke på tiden efter. Her vil krisen naturligvis have nogle alvorlige økonomiske følger.

Men rent organisatorisk i virksomhederne vil der samtidig være nogle meget positive eftervirkninger, vurderer en række forskere fra Harvard Business School. Deres tanker om det er samlet i en artikel på universitets hjemmeside.

Michael Beer hæfter sig ved den kommunikation, topledelserne bruger i disse uger. Den er i de fleste tilfælde langt mere åben og ærlig, end den plejer at være. Toplederne er nødt til at imødekomme medarbejdernes behov for informationer. Også når meldingen er, at ledelsen mangler viden og er usikker.

Toplederne har også brug for medarbejdernes respons, så der er typisk højere til loftet end sædvanligt i henseende til at acceptere kritik. Man skaber således en tillidsbaseret kultur, og den er der mulighed for at bevare, når krisen er overstået.

Virksomheder er også kommet tættere på deres kunder, fremhæver Ryan W. Buell. Som udgangspunkt har kunden altid ret, men der er situationer, hvor virksomheder beder om deres kunders hjælp, som når biografer inden filmen minder publikum om at slukke deres mobiltelefoner, og som når hoteller opfordrer gæster til ikke at bruge unødigt mange håndklæder.

Antallet af den slags relationer, hvor man beder kunder tage et særligt hensyn, er eksploderet som følge af krisen, og i nogle tilfælde er det også ganske store tjenester, man beder kunderne om.

For virksomhederne er der en mulighed for at udbygge den tættere relation, man nu har fået til kunderne, og også kunderne vil have gjort erfaringer med, at de godt kan bidrage til virksomheden – i en normaliseret situation måske til gengæld for prisnedslag eller andre fordele.

En anden ting, som boomer lige nu, er hjemmearbejde. Mange virksomheder og deres medarbejdere har pludselig lært redskaber som Skype og Slack at kende. Nogle funktioner i virksomhederne kan benytte disse redskaber, også når det ikke længere er nødvendigt, og der vil komme mere hjemmearbejde.

Forskning har vist et produktivitetstab ved hjemmearbejde, men Raj Choudhury finder det modsatte, forudsat man indretter sig hensigtsmæssigt. Det handler dels om at lære at bruge redskaber som de førnævnte. Men nok så vigtigt er det, at virksomhederne finder ud af at adressere de hjemmearbejdendes sociale behov for omgang og kommunikation med kolleger.

Det er, i parentes bemærket, også meget vigtigt at tænke på i den nuværende tvangsmæssige situation.

Amy C. Edmondson beskæftiger sig forskningsmæssigt med arbejde i teams, og hun håber, at de mange nye arbejdsrelationer, folk har deltaget i under krisen, vil resultere i mere dynamiske organisationer, hvor medarbejdere kan flyde mellem teams. Det er måske ikke meget mere end et lønligt håb, for det stiller meget store krav til åbenhed og tillid i organisationen.

På den negative side har coronakrisen yderligere demonstreret et forhold, som mange heldigvis i forvejen var på sporet af: Der er grænser for, hvor meget man kan bruge globaliseringens fordele: Hvis man f.eks. går efter de billigste leverandører, gør man også sig selv meget sårbar, hvis den region, de befinder sig i, at den ene eller anden grund må lukkes ned. Risikoen må spredes, og det vil blive et vanskeligere job at være supply chain manager, vurderer Stephen P. Kaufman og Willy C. Shih.

Endelig konstaterer Rosabeth Moss Kanter, at virksomhedernes CSR-strategier i disse uger bliver tryktestet, og at der bagefter vil være gode og dårlige erfaringer at høste. Mange virksomheder har rettet deres samfundsansvar mod nogle meget specifikke parametre, som når de fleste supermarkeder i dag aktivt promoverer økologi.

Men i sidste ende handler CSR ikke om at gøre gode gerninger, men om på et dybere plan at være forbundet med sine omgivelser. I en situation som den nuværende, hvor man må være fleksibel og rette ind efter andres behov, er livet ekstra svært for de virksomheder, der er fokuseret på egne rigide organisationer, lyder det.