Trods vacciner vil også 2021 være et corona-år

Selvom der er kommet gode nyheder om vaccinerne, vil der, som det ligger nu, være langt fra nok til alle i verden det kommende år. I mange lande vil kun en mindre andel få tilbudt vaccine. I de rige lande er situationen bedre, men mange mennesker vil også selv afvise at blive vaccineret. Det kan betyde, at der stadig vil være smittebølger.

2020 har været et år med mange trængsler med mange nye erfaringer, og her mod årets slutning mærker man træthed over situationen i alle dele af samfundet. Nu vil vi bare gerne have den vaccine, så livet kan vende tilbage til normalen. For mange virksomheder er det en mere eller mindre eksplicit forudsætning i planlægningen, at det vil ske, og at det vil ske snart.

Men selv om de første vacciner er lige på trapperne, skal alle parter være indstillet på, at coronasmitte også bliver et tema i hele 2021 og måske længere, vurderer Boston Consulting Group (BCG) i en opsummering af situationen.

Gennemgangen er fra ultimo oktober, og siden da er der kommet positive data om de første tre vacciner. De to beskytter efter det oplyste 95 procent mod sygdommen, mens den tredje beskytter 62-90 procent, hvilket er langt bedre, end selv de største optimister havde forventet.

En frygt for, at vaccinen ikke ville virke på den ældre og mest sårbare befolkningsgruppe, er også afblæst. Samtidig tyder data ifølge The Economist på, at de resterende fem procent, der bliver syge på trods af at være vaccinerede, kun får sygdommen i mild grad.

En anden undersøgelse viser, ifølge The Times of India, at immunitet, uanset om den er opnået gennem sygdom eller vaccine, holder i flere år. Disse gode data vil af flere grunde gøre det nemmere at opnå flokimmunitet.

Så vidt de gode nyheder. Den dårlige nyhed er stadig, at selv om vaccineproducenterne knokler på livet løs, vil der ifølge prognoserne stadig mangle vacciner til 2-3 mia. mennesker verden over, når 2021 rinder ud.

Det er endda i et urealistisk best case-scenarie, hvor logistikken forløber gnidningsfrit, på trods af at nogle af vaccinerne er problematiske at opbevare og transportere, og hvor alle, der bliver tilbudt vaccine, tager imod den.

Det gør de naturligvis ikke, og alt efter hvor stor den folkelige modstand vil være, vil der ligge ubrugte lagre af vacciner nogle steder, mens folk andre steder stadig bliver ramt af sygdommen.

Det vil også skabe problemer, hvis nogle af de kommende vacciner viser sig at være markant dårligere end de to første. I så fald kan det meget vel tænkes, at mange, som ønsker en vaccination, alligevel vil foretrække at vente, til de kan få netop den, de ønsker.

Det korte af det lange er, at det vil være betydeligt flere end de 2-3 mia. mennesker, der ikke når at blive vaccineret i 2021. BGC sætter ikke tal på. Men lad os for eksemplets skyld sige, at det kun er halvdelen af verdens befolkning, der er vaccineret inden næstfølgende nytår.

Andelen af ikke-vaccinerede vil ikke være jævnt fordelt – den rige del af verden har allerede sikret sig rigeligt med doser (forudsat at flere end de første tre kommer på markedet). Der vil så være færre doser til de mindre velstillede dele af verden, således at man her kan forvente nye bølger af COVID-19.

Et globalt vaccinationsprogram administreret af WHO er ikke mere ambitiøst, end at man kun forventer at have vaccineret 20 procent af befolkningen i lav- og mellemindkomstlande i 2021.

Dette er ikke bare en moralsk problemstilling, vurderer konsulenthuset. Den moderne verden hænger sammen ved handelssamkvem og turisme, og det vil fortsat have store afledte effekter, hvis lande må lukke ned. Sat på spidsen: For f.eks. Københavns Lufthavne, som er hårdt ramt af coronakrisen, vil det kun være en begrænset hjælp, at smitten ikke længere spreder sig i Danmark, hvis danskerne stadig ikke tør rejse til lande udenfor Europa.

De virksomheder, der i stor stil bruger underleverandører, eller som har egne produktionsfaciliteter, i lande med lav vaccinationsfrekvens, vil også fortsat være udfordrede.

Hvor de fattige lande nok skal formå at distribuere de vacciner, der vil være til rådighed for dem, er der her en stor udfordring for de rige landes myndigheder. Undersøgelser viser, at kun omkring en tredjedel af befolkningen er overbeviste om, at de vil tage imod en vaccine.

Med mindre man med en offensiv kommunikationsstrategi kan formå en større andel til at tage vaccinen, vil der også her kunne komme nye smittebølger. Og de vil altså også kunne ramme en del af de vaccinerede.

Sten Thorup Kristensen