Fremtidsforskere om den nye normal efter COVID-19

Institut for Fremtidsforskning har udarbejdet et ”karantæne-Kit”, der søger at give svar på, hvad der bliver det nye normale efter pandemitilstanden. Men også om balancen mellem arbejde og fritid bliver permanent ændret efter det, man kan betragte som verdens største eksperiment i fjernarbejde. Instituttet ser også 14 andre nye megatrends, som vi her gennemgår i uddrag.

I en introduktion til gennemgangen skriver Institut for Fremtidsforskning, at ”tider med ekstraordinære forandringer kræver tilpasning. Blandt vores kernekompetencer er at identificere mulighedsrum og risikoområder for samfundsaktører verden over.”

Instituttet har udarbejdet en præsentation, som kan læses i fuld længde her , og eksperterne søger at tegne et billede af de nye tendenser, som ses opstå i kølvandet på spredningen af COVID-19, herunder det globale samfunds reaktioner på pandemien.

Forskerne skriver, at de har identificeret, hvad man lærte under tidligere pandemier, og hvordan man kan anvende denne indsigt i ændrede megatrends til at forstå, hvordan det aktuelle chok vil påvirke verden og vores adfærd på den anden side af COVID-19 epidemien.

De forklarer, at megatrends er tektoniske plader, der bevæger sig under overfladen, og som er globale strømninger, der normalt har en levetid på 10-15 år. Institut for Fremtidsforskning arbejder som udgangspunkt med 14 sådanne megatrends, som på forskellige måder allerede har haft indflydelse på udbredelsen af smitten og påvirket samfundet. Det påpeges videre, at vi har begrænset kontrol over megatrends, og de har global effekt både før og efter den aktuelle epidemi. De vil også påvirke samfundet fremover, men det kan være, at retningen skifter efter den største aktuelle globale krise siden 2. verdenskrig.

Fremtidsforskerne fremhæver, at flere af de aktuelle megatrends faktisk hjælper os med at komme gennem krisen lettere end ellers:

Digitalisering: Den nye digitale verden har enorm indflydelse på den aktuelle situation, fordi den gør det muligt for mange af os at sidde hjemme og arbejde, men også at kommunikere direkte med kolleger og familie, som sidder hjemmeisoleret andre steder. I det hele taget gør videnssamfundet, at det er muligt at opretholde aktiviteten i store dele af samfundet, modsat i tiden med industrisamfundet og landbrugssamfundet.

Demokratiseringen af især internetbaserede tjenester og services betyder, at verden stadig har adgang til viden om, hvad der sker og kommunikation med andre. Netværkssamfundet har virkelig vist sit værd, i alt fra hjælp til de svageste og mest udsatte, og til at udveksle best practice for både private og professionelle om, hvordan man kommer bedst muligt gennem krisen, hedder det. Og endelig har det, der kaldes immaterialiseringen af ydelser og produkter betydet, at isolationen ikke på samme måde som tidligere har givet et forbrugschok, fordi meget af nutidens forbrug består af digitale tjenester, og onlinehandel har også givet nye muligheder.

Teknologisk udvikling: Vil vi se en ende på almindelige penge, da almindelige sedler og mønter er med til at sprede smitte? Vil der ske øget test af blockchain til eksempelvis politiske valg og afstemninger, så personer i mindre grad har brug for at mødes samme sted for at afgive stemmer? Vil udefrakommende personer blive automatisk testet for at kunne levere varer i karantænezoner?

Globalisering: Vil erhvervslivet regionalisere sin supply chain, så der i højere grad indgås aftaler med leverandører eller bygge fabrikker i sin hjemmeregion? Vil der ske øget globalt samarbejde, blandt andet for bedre at imødegå den slags smitteudbrud og spredning?

Accelerering & kompleksitet: Pandemi-chokket vil have færre konsekvenser for digitale og agile virksomheder. Betyder det, at der i samfundet og erhvervslivet lægges endnu mere vægt på at udvikle virksomheder og organisationer, som er digitale og agile?

Demografisk udvikling: Vil urbaniseringen – og trækket mod storbyerne – fortsætte i eftertiden, eller vil udviklingen vende den anden vej? Vil fødselsraterne forblive uændrede eller falde i kølvandet på COVID-19? Vil aldersmønsteret ændre sig over tid? Og vil Afrika som helhed være bedre til at modstå smitteudbredelsen på grund af en yngre befolkning?

Individualisering: Vil vi blive mere egocentriske og private for at beskytte os mod smitte, og vil vi vende os mere mod lokalsamfundet? Vil vi se en ny bølge af skilsmisser efter karantæneperioden, måske fordi ægtefolk har været mere sammen, end de kunne bære?

Morten W. Langer