Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsidePraktisk BestyrelsesarbejdeSådan får ledelsen succes med transformationen

Sådan får ledelsen succes med transformationen

Virksomheder skal hele tiden transformere sig til aktuelle markedsudsigter. Det kan blandt andet betyde, at der skal trædes på bremsen under økonomiske kriser, og at der igen skal trædes på speederen ved positive udsigter. Eller man skal tilpasse sig ændringer i markedet på grund af en ny aggressiv konkurrent eller endda disruptive forretningsmodeller på grund af ny teknologi. Tranformationerne ser altid godt ud på plancherne til investorpræsentationer. Men i praksis er det kun hver fjerde af dem, der er succesfulde – i den forstand, at de giver virksomheden et både kort- og langsigtet forspring i forhold til konkurrenterne, viser en analyse fra Boston Consulting Group. I en analyse fra konsulenthuset opstilles seks principper, der kan hjælpe med til at få transformationer til at lykkes:

Medarbejderne skal forstå det: En planlagt transformation bliver ofte udtrykt i tal, typisk finansielle målsætninger. Det er også helt berettiget, bl.a. fordi det er inspirerende for investorer og bestyrelsesmedlemmer. Men de menige medarbejdere bliver ikke inspirerede af at vide, hvad de skal nå, men hvorfor de skal nå det. Ideelt set skal denne overordnede begrundelse for transformationen være synlig i alle delmål og konkrete initiativer, og ledelsen skal også være bevidst og vedholdende om det i al kommunikation ned i organisationen, mens transformationen står på.

Dosér medarbejdernes energi: Mange ansatte har oplevet, at ledelsen flere gange inden for kort tid har lanceret organisationsændringer eller lignende som en afgørende historisk begivenhed. På den måde har ledelsen mistet troværdighed, og medarbejderne opgiver at give den en ekstra skalle for at få det nye til at fungere. I en verden, hvor transformationer kommer som perler på en snor, må ledelsen derfor ikke præsentere hver enkelt som en sprint medarbejderne skal igennem, men snarere som en triatlon-match, hvor man er bevidst om, at der er tre forskellige discipliner, man skal igennem og have kræfter til.

Få kompetencerne på plads: En stor del af de transformationer, virksomheder går igennem, handler om at gøre ting på helt nye måder. Det kan f.eks. være funktioner, der bliver digitaliseret, men det kan også være, at man har rystet posen og organiseret sig på en helt ny måde. Sådanne transformationer stiller et stort krav til virksomhedens interne kompetencer. Der skal ikke nødvendigvis være flere af dem, men det er vigtigt, at de er de rigtige steder i virksomheder. Derfor er det vigtigt, at man gør sig klart hvilke kompetencer, der er kritiske, og hvordan man sørger for, at de er til stede.

Fremelsk en agil kultur: ”Agil” er et af tidens modeord inden for management. Man kan diskutere, om der virkelig er noget nyt i det, og om der er større behov for at være let på fødderne end tidligere. Men i hvert fald skader det jo ikke. Virksomheder, der hurtigt kan reagere på ændringer i omgivelserne, er ofte kendetegnet ved en høj grad af decentralisering. Medarbejderne bliver betroet et stort ansvar, og de har relativt få lag af ledere over sig. Men agilitet handler for en stor del også om medarbejdernes individuelle mentalitet. De skal kunne lide udfordringer og turde løbe risici. For så vidt tager det tid at blive mere agil – det er noget, der skal opbygges gennem rekrutteringspolitikken over en årrække.

Introducer forandringsledelse: Noget af det, som ofte får transformationer til at gå galt er, at ledelsen også selv opfatter dem som historiske milepæle. Man planlægger forløbet fra start til slut. Men dermed begynder man også på bar bund næste gang, der er behov for en transformation. Derfor kan det være nyttigt at bygge forandring ind i organisationen, som et princip, et ideal eller en realitet. Det kan f.eks. ske ved at have en afdeling eller et tværgående netværk, der beskæftiger sig med transformationer – med udførelsen af dem, og med at give inspiration til, hvad den næste kan bestå i.

Hav fokus på læring: Specielt hvis man har indstillet sig på, at transformationer er et genkommende fænomen, er det vigtigt, at kulturen i virksomheden er gearet til læring. Det kan man tilstræbe på flere måder. F.eks. ved formelt og uformelt at anerkende medarbejderne, når de styrker deres viden, eller ved at etablere en central funktion, som virker til at skabe lærende netværk på tværs af organisationen.

Sten Thorup Kristensen

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind