Det kræver mod at gå sammen med partnere om bæredygtighed – uanset om det er potentielle konkurrenter eller politisk orienterede organisationer. Men det kan multiplicere effekten af de bæredygtige tiltag. Carlsberg og Novozymes er positive cases i en ny bog.

Modne læsere vil erindre, at der var engang, hvor de største sodavand, det var muligt at købe, blev leveret i tunge enliters glasflasker. Da disse blev udfaset hen mod midten af 90’erne, udløste det en vikartjans hos nærværende journalist, der dengang var studerende. Tjansen gik ud på at sortere hen ved en million flasker på FDB’s lager i Albertslund. Bryggerierne havde indtil da betalt returpant for alle indkomne flasker, men de ville de ikke mere, da flaskerne nu ikke kunne bruges igen. De ville kun tage imod de flasker, der havde deres egen etiket på.

Dyrebart partnerskab
Anekdoten belyser et partnerskab omkring bæredygtighed. I Danmark tager vi det som en selvfølge, at der er et retursystem, så flasker bliver genbrugt. Men når vi kan sælge flasker i en hvilken som helst forretning, som igen kan sælge dem til et hvilket som helst bryggeri, hviler det på et ganske avanceret, og gennem mange år opbygget partnerskab mellem bryggerier og forretninger. Så snart man rykker ved balancen i dette partnerskab går det i stykker, og så stiger omkostningerne i og effektiviteten af retursystemet brat.

Tilsvarende er det med andre partnerskaber om bæredygtighed. De er sårbare og kræver modne virksomheder. Men de er også særdeles effektive, så den virksomhed, der for alvor ønsker at være bæredygtig, i en hvilken som helst sammenhæng, må tænke i de baner. Det fremhæves i bogen ”Winning Sustainability Strategies” af Benoit Leleux og Jan Van der Kaaij. Det er en gennemgående pointe i bogen, at bæredygtighed tager tid og koncentration – det er ikke noget, man får op at stå fra den ene dag til den næste. Forfatterne ser partnerskaber som et af de instrumenter, virksomheder kan bruge, når de er meget avancerede og har arbejdet med bæredygtighed i lang tid. Men der kommer til gengæld også et tidspunkt, hvor det er nødvendigt at tage det i brug, hvis man vil videre. Og ikke blot ad hoc, og med et enkelt partnerskab ad gangen.

Læs også:  Sådan arbejder den succesfulde formand 2/

Ligesom den virksomhed, der som noget nyt kaster sig over bæredygtighed, må identificere nogle områder, hvor den kan gøre en forskel, må den i sammenhængen modne virksomhed identificere de områder, hvor partnerskaber for alvor kan gøre en forskel.

Som dansk læser kan man glæde sig over, at et par af de hjemlige virksomheder med global rækkevidde indgår som centrale cases i bogen. Den ene er Carlsberg, der bl.a. fremhæves for sine retursystemer. Det er noget, den har lært på sit hjemmemarked, og som har givet den et forspring i udlandet, hvor returpant stadig er noget nyt, og hvor man hidtil har holdt sig til den lidt mindre bæredygtige løsning, det er at omsmelte dåser og flasker. Emballagen udgør bryggeriernes største miljøpåvirkning, men Carlsberg arbejder også med bæredygtighed på andre fronter, f.eks. at minimere CO2-udleding og vandforbrug.

Novozymes holdt næsen i sporet
Den anden danske case i bogen er Novozymes. Virksomheden har herhjemme skuffede forventninger hæftet til sig, både finansielt og miljømæssigt. Væksten har gennem nogle år skuffet, og det store bæredygtige eventyr med biofuels stødte på grund, da energipriserne faldt, og fødevarepriserne steg, og det blev dårlig tone at bruge fødevarer til brændstofproduktion.

Læs også:  Ni år i bestyrelsen er den optimale anciennitet

Men set med udenlandske øjne ser det måske anderledes ud – det gør det i hvert fald i forfatternes øjne. De hæfter sig ved, at Novozymes fremdeles performer bedre end sine konkurrenter, og at man i henseende til bæredygtighed ikke lod sig slå ud af modgangen omkring biofuels.

I den sidste sammenhæng har Novozymes den fordel, at mange af dens produkter næsten er bæredygtige i sig selv. Når man selv er en ”god” kraft, er det nemmere at forene sig med andre gode kræfter. Men man skal altså også lige gøre det, og det kræver en overvindelse, uanset om partneren er en NGO, der også tænker politisk, eller om det er en kommerciel virksomhed, som man i en god sags tjeneste deler sin teknologi med. Novozymes har valgt at tage springet og satser eksplicit på partnerskaber.

Sten Thorup Kristensen