Rift om medarbejdernes betyrelsespladser

John Sommer har siden marts siddet i MT Højgaardkoncernens bestyrelse. Men det var langt fra nogen given sag, at valget faldt på ham. Der var nemlig 24 kandidater, der kæmpede om medarbejdernes tre pladser i bestyrelsen.

Eksemplet er langt fra enestående, og det giver anledning til en lidt pudsig kontrast: Mens ejerne på generalforsamlingerne i de fleste tilfælde vælger deres bestyrelsesmedlemmer ved fredsvalg, og i tillid til den siddende bestyrelses indstilling, så må medarbejdernes kandidater ud i en egentlig valgkamp, hvor de overbeviser kollegerne om deres kvaliteter.

Heldigvis for virksomhederne og dansk erhvervsliv er kulturen sådan, at det ikke er en faglig kamp om højere lønninger og bedre arbejdsvilkår, der optager medarbejderne, når de afgiver deres stemme. Det er i stedet interesser, der i høj grad er sammenfaldende med ejernes. I MT Højgaards tilfælde var interessen for at komme i bestyrelsen større, end den plejer at være, og John Sommer vurderer, at det skyldes den aktuelle situation i byggebranchen. Medarbejderne kan se konkurrenter og underleverandører gå konkurs omkring sig.

”Jeg har talt med mange af de andre kandidater, og jeg tror, at fælles for os alle var et dybt og inderligt ønske om at påvirke den retning, virksomheden går i. Hele branchen har været ude i en hård tid, og vi har måske følt et kald til at være med til at sikre, at de prioriteter, der bliver foretaget, er de rigtige for virksomheden,” siger John Sommer.

I Topdanmark måtte også Charlotte Hougaard ud i kampvalg, da hun blev genvalgt til bestyrelsen i 2011. Hun beskriver kun halvt i spøg stemningen som en amerikansk valgkamp, hvor kandidaterne førte kampagner med bl.a. plakater og videoer. Men også her var medarbejderne på linje med ejerne – idet medarbejderne dog har det som en overordnet prioritet at opretholde arbejdspladserne, som de kender dem.

”Selv lægger jeg vægt på at være med til at sikre de forhold, der skaber en god arbejdsplads – og nogle gode overskud. Det er jo overskuddene, der gør, at vi overhovedet eksisterer. Alle kandidater vil gerne sørge for at bevare Topdanmark,” siger Charlotte Hougaard.

Både hun og John Sommer oplever, at de bliver taget med i bestyrelsesarbejdet på lige fod med de generalforsamlingsvalgte medlemmer – herunder at den øvrige bestyrelse er interesseret i at drage nytte af den viden fra det daglige arbejde ude i marken, som medarbejderne kommer med. I MT Højgaard, f.eks., blev to af de tre medarbejdervalgte udskiftet ved seneste valg. Samtidig kom der en ny formand og en ny direktør i selskabet. Så John Sommer har fornemmelsen at være med på et nyt hold, og at hans og kollegernes viden bliver inddraget.

”Jeg har været her i firmaet i ti år; både gennem gode og dårlige tider og i forskellige dele af organisationen. Jeg har et kæmpestort netværk – hvilket jo også er nødvendigt for at blive valgt. Men det betyder, at jeg hører fra mange om, hvordan forskellige ting virker i organisationen. Det er bestemt noget, der giver værdi i bestyrelsesarbejdet,” siger han.

Nyhedsbrev for Bestyrelser har til brug for denne artikel henvendt sig til kommunikationsafdelingerne og bedt dem formidle kontakt til fem på forhånd udvalgte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det er kun lykkedes i to tilfælde. Det er muligt, at der er en bias, således konstruktionen med de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fungerer mindre ideelt i de virksomheder, hvor det ikke er lykkedes at etablere kontakten.

Men Nyhedsbrevets survey tyder på, at de fleste medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer mener, at konstruktionen overordnet fungerer godt. F.eks. mener et stort flertal på 60 % helt sikkert, eller i nogen grad, at formanden og den adm. direktør sikrer, at de medarbejdervalgte kan deltage i bestyrelsesarbejdet på et kvalificeret grundlag. Blandt de mere forbeholdne kommentarer er der en respondent, der lige ud siger, at de medarbejdervalgte i vedkommendes virksomhed er kørt ud på et sidespor. En anden nævner, at i og med at bestyrelsesarbejdet er blevet professionaliseret, er der også kommet større udfordringer til de medarbejdervalgte. De skal selv være mere ihærdige med at komme på banen.

Men i de virksomheder, hvor det fungerer bedst, er også virksomhedens ledelse opmærksom på, at det er en fordel for den selv, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fungerer godt. ”Der bliver gjort meget for at løfte vores kompetencer, hvis der er et område, hvor vi mangler noget. Vi bliver sendt på kurser; både af bestyrelsen og af vores forbund, for at vi kan holde os ajour. Det er dybt kompliceret stof, vi sidder med, men vi får også gode svar, hvis der er noget, vi spørger ind til. Så jeg oplever ikke nogen kompetenceforvridning mellem de generalforsamlingsvalgte og os. Men jeg tror også det er meget op til de medarbejdervalgte selv at byde ind med de kompetencer, man har. Vi kan noget, de andre ikke kan, og omvendt,” siger Charlotte Hougaard.

Sten Thorup Kristensen