Bestyrelsesguiden

Troværdighedstjek af direktionen

talentudvikling

Three business people looking at laptop screen in office

Gode spørgsmål til at afsløre regnskabssvindel.

Selvom det er et begrænset antal danske selskaber, som har revisionskomiteer, er der generel god inspiration for bestyrelsen at hente i artiklen ”Audit Committees: Smart Questions and Smart Answers” i det internationale tidsskrift ”The Corporate Board.”

Vi har tidligere gennemgået den første del af artiklen, som konkluderer, at regnskabssvindel næsten altid begås af CEO eller CFO – eller af dem begge i fællesskab. Da bestyrelsens information også kommer herfra, anbefales det, at bestyrelsen foretager et troværdighedstjek af direktionen.

Forfatterne anbefaler, at bestyrelsen eller revisionskomiteen gennemfører et troværdighedstrek af direktion og revision i to trin. Udgangspunktet er, at man bør have en sund professionel skepsis, uanset om man kender direktionen og revisionen godt, og bestyrelsen bør erkende, at regnskabssvindel er en mulighed i enhver virksomhed.

Trin et i troværdighedstjekket omfatter følgende spørgsmål:

• Hvordan ser personens track rekord ud, når det gælder kommunikation med bestyrelsen? Har bestyrelsen let ved at komme til den information, bestyrelsen beder om, eller er personen tilbageholdende med at dele information?

• Er personen generelt aggressiv eller konservativ med at skaffe oplysninger om regnskabsmæssige spørgsmål? Har personens tidligere informationer været konsistente med uafhængig information, som er skaffet gennem andre kanaler? Har der være mange negative overraskelser i den tidligere kommunikation?

• Stiller eksterne kilder, blandt andet analytikere, medier eller myndigheder, spørgsmål ved personens troværdighed?

• Er personen under massivt pres for at levere gode resultater, bl.a. for at opnå private gevinster gennem incitamentsordninger? Særligt hårdt pres kan også udløses af brancheforhold eller aggressivt udmeldte indtjeningsforventninger.

• Er der konkrete tegn på, at ledelsen og revisionen ikke ønsker at gå i dybden med udvalgte regnskabsmæssige temaer?

• Hvor ofte er personen villig til at rationalisere eller acceptere anormal adfærd, eksempelvis omkring forretningsetisk adfærd? Budskabet til bestyrelsen er, at hvis en person i ledelsen eller i revisionen dumper på et af de ovenstående ”discipliner”, bør bestyrelsen overveje at skille sig af med denne person.

Trin to i troværdighedstjekket omfatter spørgsmål, der knytter sig til almindelig forretningsmæssig skepsis:

• Har personen et incitament til at lyve om det pågældende emne? Vil et ufordelagtigt svar stille personen i et dårligt lys? Vil et gunstigt svar give større sandsynlighed for en belønning til personen?

• Forsøger personen at give et næsten troværdigt svar, som dog er tillempet til det svar, som personen forventer at bestyrelsen/revisionskomiteen gerne vil høre?

• Har personen fuld tillid til sit eget svar – eller viser personen tegn på nervøsitet eller frygtsomhed?

• Er personens svar konsistent med, hvad bestyrelsen hører fra andre kilder? Og hvordan kan oplysningerne fra ledelsen eventuelt eftertjekkes?

• Virker det som om personen har utilstrækkelig viden om det pågældende emne, eksempelvis fordi personen forsøger bluffe med vage svar?

• Det fremhæves også, at mange personer har svært ved at lyve, ikke mindst i situationer hvor der står meget på spil. Forfatterne anbefaler at bestyrelsen/revisionskomiteen skaffer sig basal indsigt i typisk verbal og ikke verbal psykologisk adfærd i situationer, hvor personen lyver. Som eksempler på den type adfærd nævnes følgende: Personen gentager spørgsmålet for at købe tid til at tænke over et svar, eder, ”jeg sværger”, svar på spørgsmål med et andet spørgsmål, overdreven respekt for intervieweren, krydsede arme, og indtagelse af en position, som ”jeg går nu” med fødderne vendt mod døren.

Ved stærke signaler på, at ”noget er galt” bør bestyrelsen grave dybere i sagen for at få klarhed om, hvorvidt direktion eller revision faktisk har rent mel i posen eller ej. Hvis det viser sig, at personen faktisk har løjet eller omgået sandheden lemfældigt, bør bestyrelsen grave videre for at finde forklaringen på denne adfærd.

Da direktion og revision er hovedleverandør af oplysninger og forklaringer til bestyrelsen, er det afgørende, at der gives entydig og klar information. Ellers vil det svare til at sætte ræven til at vogte gæs.