Der er mange fordomme – positive såvel som negative – om hvad en militæruddannelse kan bruges til i erhvervslivet. En ny amerikansk undersøgelse viser, at militærbaggrunden i nogle sammenhænge er gavnlig, i andre tilfælde det modsatte. Det er meget længe siden, at stater i flæng gik i krig. Tilstedeværelsen af et stærkt stående militær handler i stedet i høj grad om at overbevise en potentiel modstander om, at denne netop ikke skal gå i krig, men i stedet underkaste sig/tilbageholde aggression. Denne hensigt om at bevare freden bliver understøttet af soldater og officerer, der selv har prøvet krig.
Opgaven er ikke at gå i krig Mentaliteten synes at gå igen, når militære ledere bliver topchefer i virksomheder. Heller ikke her ser de det som deres opgave at ”gå i krig”, hvis alt tilsyneladende forløber vel. Således foretager de færre investeringer, de sætter færre penge i forskning og udvikling, og de gældsætter også deres virksomheder i lidt mindre grad. Dermed udsætter de deres virksomheder for færre risici end andre topchefer. Men i samme omgang byder de naturligvis også mindre ind på de chancer, der er i markedet.
Konklusionerne stammer fra en undersøgelse , udarbejdet af to forskere fra Finance Department ved Northwestern University på Harvard.
Omvendt synes topchefer med militær baggrund mere entydigt at være bedre klædt på til kriser. De klarer sig således relativt bedst, når deres branche er trængt. Her opnår de højere markedsandele. Det kan være, at de har redskaber til at håndtere en situation, der i sin natur har mindelser om et fjendtligt angreb.
Og på ét punkt har den militære baggrund en meget klar fordel: De er langt bedst til at undgå ulovligheder i organisationen; også bedre end topchefer, der kommer med en MBA-uddannelse i bagagen. Sammenlagt er der 70 % færre tilfælde af bedrageri i virksomheder ledet af en person med en militær baggrund end i den gennemsnitlige virksomhed.
Effekterne af militær erfaring er tidligere undersøgt i forskellige sammenhænge. Man har bl.a. fundet, at militæret tilbyder en ret unik erfaringsbaseret uddannelse – ikke ret mange andre steder får man på tilsvarende måde optrænet en evne til at træffe fornuftige beslutninger under pres. Tilsvarende er det vist, at noget af den militære disciplin bliver siddende, således at man i mindre grad bryder regler og ligeledes i mindre grad træffer selviske beslutninger. Disse fund vil allerede i udgangspunktet give basis for en antagelse om, at en militær baggrund er gavnlig for en topchef. Men omvendt har man også fundet, at militæret dyrker aggression, en for stor tro på egen formåen og en forøget risikovillighed.
Nuanceret syn på militær baggrund Den aktuelle undersøgelse tyder ikke på det sidste, og den nuancerer og uddyber i det hele taget synet på en militær baggrund. Men de forskelle, som forskerne tillægger den militære baggrund, kunne for så vidt opstå af en omvendt sammenhæng. Således at det ikke var sådan, at den militære uddannelse påvirkede de senere topchefers arbejde, men derimod sådan, at personer med en bestemt mentalitet i højere grad søgte ind i militæret.
Dette har forfatterne undersøgt med data fra de få perioder, hvor der har været værnepligt i USA, og hvor landets militær således også har omfattet personer, der i udgangspunktet ikke ønskede en militær uddannelse. Denne test af materialet viser, at det er den militære uddannelse, og ikke personernes mentalitet, der gør forskellen.
I USA er spørgsmålet om militærtjeneste eller ej ikke nær så relevant som tidligere, idet deltagerne i de meget store krige for længst er gået på pension. I dag er det kun 6 % af topcheferne i de store selskaber på de amerikanske børser, der har været i militæret. Tallet har tidligere været over 50 %.
Undersøgelsen indgår imidlertid i et større forskningsfelt, der dokumenterer, hvordan kultur og erfaringer fra store samfundsbegivenheder flere årtier senere vil have indflydelse på toplederne. Det skal blive spændende at se, hvilket indtryk terrortrusler og finanskrise har gjort på dem, der i dag er lederaspiranter, og som om få år vil have indtaget deres pladser på direktionsgangene.
Sten Thorup Kristensen