Vi afkoder instinktivt kropssprog og mimik, så vi kan blive ledt på sporet, hvis en person lyver for os. Men meget af nutidens kommunikation foregår jo via telefon eller e-mail, og hvad stiller vi så op? Forskerne har fundet mange indicier for løgn eller fortielser allerede i den måde, vi kommunikerer på.
Tillid er måske den vigtigste enkeltfaktor i topledelse. Virksomheder indgår ustandseligt aftaler, fra det bagatelagtige til de store strategiske samarbejder. Så det er afgørende, at man ved, hvem man kan stole på. Det har Jennifer Jordan, professor i Leadership and Organizational Behavior ved lederuddannelsen IMD forsket i. I en artikel giver hun seks råd til, hvordan man genkender en løgn, når man ikke lige står over for den, man kommunikerer med, og hvor man således heller ikke kan se vedkommendes flakkende øjne og lignende.
Med Jennifer Jordans tilladelse bringer vi her de seks råd, i vores egen oversættelse.
Den person, du kommunikerer med, svarer ikke direkte. En kollega eller en kunde, der nægter at besvare spørgsmål direkte, kan prøve at undgå at afsløre hele sandheden. ”Undladelsesløgne” – det vil sige, i stedet for at sige noget usandt, undlader personen at give vigtig information – er meget mere almindelige end egentlige løgne, hvor personen giver decideret usande informationer. Hvorfor? Fordi undladelsesløgne er nemmere at slippe afsted med; man kan retfærdiggøre sig selv med, at man ikke rigtigt har løjet, og man behøver ikke tænke over andre løgne til at bakke op, som det ofte er tilfældet med egentlige løgne. En måde at undlade at lyve på er kun at besvare spørgsmål indirekte.
Personen giver få betydelige detaljer. Når folk lyver ved at tilbageholde væsentlig information, vil de ofte svare på brede, ikke-deskriptive måder, for på den måde at undgå at give informationer, der kan afsløre dem.
Personen giver irrelevante oplysninger. En løgners mål er som regel at få den anden person til at tro på det, man siger. En måde, hvorpå man kan gøre dette, er ved at give for mange detaljer på områder, der er irrelevant for situationen. Hvorfor? For det første vil løgneren tro, at dette afleder den andens opmærksomhed fra det relevante spørgsmål. For det andet, hvem kender normalt alle detaljer? Det gør den, som også fortæller sandheden – en person, som faktisk var på stedet, er ekspert etc. Løgneren fortæller altså irrelevante detaljer for at fremstå som den, der kender sandheden.
Personen følger den kronologiske orden strikt ved genfortælling. Når vi bliver bedt om at fortælle om en kæde af begivenheder, vi har oplevet, vil vores hukommelse hoppe rundt i tid – vi supplerer hen ad vejen med detaljer, som vi først kommer i tanke om, efterhånden som fortællingen skrider frem. Med andre ord er vores erindring altså ikke typisk nydelig og velordnet. Men når man lyver om en kæde af begivenheder, vil løgneren have lagt betydelig energi i at forberede en fortælling og øve den igen og igen, indtil selv den mindste detalje sidder fast i erindringen.
Undgår et møde i den virkelige verden – selv hvis det er for din regning. Hvis nogle af ledetrådene ovenfor giver dig en mistanke om, at du bliver løjet for, så bed personen om at møde dig ansigt til ansigt, hvor du har fordel af de mange ikke-verbale ledetråde, der kan indikere, om en person er bedragerisk – ansigtsudtryk, bevægelser med hænder og fødder, tegn på angst. For mig (altså Jennifer Jordan, red.) er det altid en advarselslampe, der blinker, hvis personen efter virtuel kommunikation afviser et møde, eller blot viser væsentlig modstand mod det. Det gælder specielt, hvis mødet er på min regning. Er det på grund af omkostninger eller distance umuligt at mødes ansigt til ansigt, foreslår jeg, at du alligevel bringer et personligt møde på bane i samtalen, for at se, hvordan personen reagerer. Med entusiasme? Med uro? Hvis personen er nølende, kan det give dig det svar, du søger.
Personen holder pauser i sine svar. Dette sjette og sidste trick er kun relevant, hvis kommunikationen foregår i real time, altså f.eks. på telefon eller chat, men ikke e-mail. Uanset om der er tale om en udeladelsesløgn eller en egentlig løgn, vil løgneren bestræbe sig på at skjule en information. Derfor, når vedkommende besvarer spørgsmål, og specielt sådanne, som kunne vække din mistanke, vil han/hun tage sig tid til at tænke over, hvad der kan siges, eller at redigere det, personen var ved at sige, for at være sikker på ikke at afsløre sig selv. En person, der siger sandheden, vil derimod komme med afslappede og spontane svar.