Koordinering internt mellem de medarbejdervalgte kan bidrage til, at de fremstår samlet, således at den øvrige bestyrelse vil lytte mere. Derfor bør de medarbejdervalgte „cleare“ deres holdninger, inden selve mødet går i gang.
I denne kommentar (2005) skriver lektor Caspar Rose, Ph.D., fra Handelshøjskolen i København, CBS, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bliver udfordret af tendenserne på det internationale finansmarked. Han har tillige udarbejdet en større undersøgelse om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som viser, at de kan gøre flere ting for at styrke deres indflydelse i bestyrelsen.
Medarbejderne har nu i over 30 år haft ret til at lade sig repræsentere i virksomhedens bestyrelse. De nuværende regler giver de ansatte ret til at vælge en tredjedel af pladserne i virksomheder med over 35 ansatte. Systemet har levet sit eget stille liv uden den store opmærksomhed, men en ny empirisk undersøgelse, som jeg har udarbejdet sammen med Kurt Kvist sætter fokus på systemet, især i relation til diskussionen om god corporate governance.
Fra politisk side har man bevidst valgt ikke at ændre på systemet eller foretage en nærmere analyse af hensigtsmæssigheden i at lade medarbejderne være repræsenteret i danske bestyrelser. Dette kan imidlertid vise sig at være uholdbart i en tid, hvor landenes kapitalmarkeder bliver stadig mere integrerede.
Dette har den konsekvens, at virksomhederne i højere grad fokuserer på shareholder value tankegangen, sådan som den kommer til udtryk i USA og UK, og hvor medarbejderrepræsentation er et totalt ukendt fænomen.
Bestyrelsens sammensætning og funktion er et emne som Nørby rapporten beskæftiger sig indgående med. Paradoksalt nok indeholdt den første rapport ikke et ord om de medarbejdervalgtes rolle. I den nyeste udgave kritiserer rapporten indirekte systemet med de medarbejdervalgte i bestyrelsen, eftersom der peges på, at de ikke kan anses som uafhængige.
Derfor anbefaler rapporten, at man forklarer systemet til omverdenen. Det skinner således igennem, at man ikke er særlig begejstret for systemet, især af hensyn til udenlandske investorer, som ikke er bekendt med medarbejderinddragelse i virksomhedens bestyrelse.
Undersøgelsen fokuserer på to hovedspørgsmål. For det første søges det dokumenteret, om de medarbejdervalgte overhovedet har noget at sige, samt hvad indflydelsen i givet fald afhænger af. De medarbejdervalgte vil i sagens natur altid være i mindretal, og de kan derfor i princippet fryses ud af de generalforsamlingsvalgte.
For det andet søger forfatterne at belyse, om de medarbejdervalgte vægter hensynet til andre stakeholdere eller interessenter højere end bestyrelsen som sådan.
Medarbejdervalgte har andre interesser: Undersøgelsen viser, at de medarbejdervalgte vægter hensynet til andre interessenter end aktionærerne højere end bestyrelsen som sådan.
Dette gælder bl.a. hensynet til lokalsamfundet og sociale hensyn samt ikke overraskende; hensynet til virksomhedens ansatte. Generelt viser undersøgelsen, at de medarbejdervalgte, især i børsnoterede selskaber, i mange tilfælde har indflydelse på beslutningsprocessen.
Undersøgelsen viser samtidig, at graden af indflydelse ikke afhænger af personens stilling i virksomheden eller uddannelsesmæssig baggrund.
Derimod viser det sig, at deltagelse i bestyrelseskurser og i forskellige netværk, koordinering med de andre medarbejdervalgte samt det antal år, man har været medlem af bestyrelsen, har en positiv indflydelse på graden af indflydelse.
Deltagelse i bestyrelseskurser kan være med til at „klæde“ den enkelte medarbejderrepræsentant bedre på til opgaver f.eks. ved, at man bliver bedre til at læse regnskabet, forstå budgetter og strategiplaner.
Det kan ligeledes tænkes, at det enkelte bestyrelsesmedlem bliver mere afklaret over for sine rettigheder og pligter, f.eks. hvad kan man gøre, hvis man er uenig i et punkt på dagsordenen, dvs. dissens i bestyrelsesprotokollen, eller hvordan tavshedspligten skal håndteres.
Ved at man mere eller mindre formelt deltager i forskellige netværk med andre medarbejdervalgte fra andre virksomheder, kan man udveksle erfaringer og ideer, der kan forbedre muligheden for indflydelse f.eks. ved at gøre den øvrige bestyrelse opmærksom på, hvorledes man i andre virksomheder har håndteret et spørgsmål, der diskuteres i bestyrelseslokalet.
Koordinering internt mellem de medarbejdervalgte kan bidrage til, at de fremstår samlet og ikke virker fragmenterede, således at den øvrige bestyrelse alt andet lige vil lytte mere til medarbejderrepræsentanterne. Derfor bør de medarbejdervalgte „cleare“ deres holdninger, inden selve mødet går i gang.