Systemet og reglerne er indrettet efter aktieselskaber med eksterne ejere. Myndighederne bør anerkende, at hovedparten af dansk erhvervsliv består af ejerledede virksomheder, som har brug for input omkring den fremadrettede udvikling, i stedet for kontrol.
Mange ejerledere holder igen med at trække eksterne kompetencer ind i deres bestyrelse. De er ofte usikre overfor, hvad en professionel bestyrelse betyder for deres indflydelse. Som det fremgår af tidligere artikel, har knap halvdelen af de ejerledede virksomheder herhjemme stadig tantebestyrelser. Derfor foreslår professor Laurids Hedaa fra Copenhagen Business School, at lovgiverne skaber de nødvendige rammer for at etablere en ny type bestyrelse.
„Systemet og reglerne er indrettet efter aktieselskaber med eksterne ejere. Det er på tide, at myndighederne anerkender, at den største del af dansk erhvervsliv består af ejerledede virksomheder. Langt hen ad vejen udgør de erhvervslivets vækstlag. Lovgiverne bør sige: Det her må vi se på med en helt anden åbenhed overfor ejerlederens præmisser,“ siger han.
Engelsk model en mulighed: Laurids Hedaa mener, at der for ejerledede virksomheder bør åbnes for etablering af bestyrelser efter den engelske model, hvor bestyrelsen består af både den daglige ledelse og eksterne bestyrelsesmedlemmer. Altså en såkaldt en-strenget model i stedet for den danske to-strengede model med en separat bestyrelse og direktion.
„Herved får man en bestyrelse, hvor virksomhedens interne kompetencer kombineres med eksterne kompetencer. Men det vil være meget svært for en dansk regering at gå den vej, fordi man internationalt går den anden vej, altså mod mere uafhængige bestyrelser. Men hensynet er her bestyrelsen som kontrolfunktion,“ siger han.
Netop det er et problem for ejerlederne. Aktieselskabsloven er indrettet efter forholdene i virksomheder med eksterne ejere. Og det er jo netop kendetegnet ved de ejerledede virksomheder, at den daglige leder ejer virksomheden, og at der sjældent er eksterne ejere.
„Oprindeligt var formålet med at have en bestyrelse, at man skulle have nogen personer, som kunne repræsentere de fraværende eksterne ejere og sikre kontrol af den daglige ledelse, og at virksomheden blev drevet forsvarligt. Med eksterne ejere har bestyrelsen altså først og fremmest en kontrolfunktion,“ siger Laurids Hedaa. Hans pointe er, at netop i ejerledede virksomheder er der ikke nogen fraværende ejere. Ejerlederen er jo også daglig leder i virksomheden, og det er også ejerlederens egne penge, det går ud over, hvis selskabet ledes udygtigt, eller der ikke er styr på økonomien.
„På den ene side er bestyrelsen ansvarlig efter aktieselskabsloven, og de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan blive gjort ansvarlige og pålægges erstatningsansvar. På den anden side ved man jo godt, at ejerlederen bestemmer i sidste ende, og at de eksterne bestyrelsesmedlemmer først og fremmest fungerer som rådgivere for ejerlederen. Hvis samarbejdet ikke fungerer, er det jo bestyrelsen som må gå,“ siger Laurids Hedaa.
Bestyrelsesstrukturen passer ikke idag: Han mener, at den nuværende bestyrelsesstruktur presser de eksterne bestyrelsesmedlemmer ned i en uniform, som ikke passer. „Kontrolfunktionen kunne jo godt varetages af nogle revisorer. Der, hvor ejerlederen har brug for input, er omkring den fremadrettede udvikling. Omkring overvejelser og diskussion om virksomheds udviklingsretning, strategi og eventuelle investeringer og opkøb. Der er altså tale om rådgivning og ikke kontrol.“
Han mener, at denne konflikt er både unødvendig og uhensigtsmæssig. „Den nuværende bestyrelsesstruktur kan meget let præge den dialog, der er i bestyrelsen og i forhold til ejerlederen. Man kan frygte, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer vil søge at begrænse konflikterne med ledelsen, som jo også er ejer, for ikke at miste deres bestyrelsespost. Og det betyder, at man måske ikke får den åbne og kreative dialog, som ejerlederen i virkeligheden har brug for til inspiration,“ siger han.
Laurids Hedaa mener slet ikke, at der i den ejerledede virksomhed er brug for en traditionel bestyrelse. Han peger på, at der er brug for mindre kontrol, at der er større stabilitet i den daglige ledelse, at der er kortere beslutningsveje, at der er en hurtigere reaktionsevne og tilpasning, og at der er større troværdighed overfor medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessenter.