Det bliver ellers anset for at være en dyd, at bestyrelsesmedlemmer er uafhængige og ”professionelle” – i betydningen at de ikke har andet arbejde end at være bestyrelsesmedlem. Men en ny amerikansk forskning underminerer den gængse opfattelse.
Gennem de seneste mange års arbejde med god selskabsledelse er man kommet til at betragte det som en selvfølge, at det er en fordel, at bestyrelser er uafhængige og består af fuldtids ”professionelle” bestyrelsesmedlemmer.
Men forestil dig, at du aldrig før har hørt om fænomenet og skulle tage stilling til, om det var smart at vælge bestyrelsesmedlemmer, der ikke var involveret i den daglige drift af andre virksomheder. Ville du være nervøs for, om disse bestyrelsesmedlemmer havde føling med det aktuelle forretningsmiljø og markedsforholdene, måske med tendens til at være fantaster og imperiebyggere?
I så fald ville din mistanke være velbegrundet, viser en videnskabelig undersøgelse foretaget af forskere fra University of Toronto og George Washington University. Det er en undersøgelse, der kan vende op og ned på mangt og meget i toppen af ikke mindst dansk erhvervsliv.
Undersøgelsen viser nemlig, at aktiemarkedet ofte reagerer negativt, når der bliver udnævnt professionelle bestyrelsesmedlemmer.
Det kunne i sig selv skyldes, at aktiemarkedet reagerer uhensigtsmæssigt, eller at udnævnelserne bliver fulgt af en erkendelse af dybereliggende problemer i virksomhederne. I virkeligheden kan det altså være disse erkendelser, der får investorerne til at sende kursen ned. Man kan altså ikke udelukke, at miseren er knyttet til virksomhederne og ikke de professionelle bestyrelsesmedlemmer.
Professionelle træffer dårligere beslutninger
Ikke desto mindre er det påfaldende, at de professionelle bestyrelsesmedlemmer tenderer mod at træffe ”anderledes” og dårligere beslutninger end andre bestyrelsesmedlemmer: De støtter oftere opkøb, som aktiemarkedet reagerer på med en mistro, der skal vise sig berettiget, idet de finansielle resultater bliver dårligere – end i virksomheder uden professionelle bestyrelsesmedlemmer.
Analysen er foretaget på baggrund af et datamateriale med 8266 personer, der havde en eller flere bestyrelsesposter, men ikke anden beskæftigelse, i perioden fra 2003-2013. Udnævnelserne er sammenholdt med finansielle resultater, data for aktiemarkedet og oplysninger om fusioner og opkøb, således at lidt over 46.000 ”virksomhedsår” indgår. Konklusionerne er altså baseret på et meget omfattende datasæt.
Små profitable virksomheder uden vækst
I udgangspunktet er de virksomheder, der vælger professionelle bestyrelsesmedlemmer, mere profitable end andre virksomheder. Men de er også mindre, har mindre vækst, og de har færre produktkategorier, som imidlertid er spredt på flere geografiske markeder. Der tegner sig altså et billede af virksomheder, som trods god indtjening, oplever sig selv som sårbare.
Det kan være baggrunden for, at disse virksomheder er mere tilbøjelige til at foretage opkøb, og disse opkøb kan være strategisk velbegrundede, selv om de har en relativt lav succesrate: Måske er virksomheden nødt til at tage en chance, hvis den skal bestå i markedet.
På den anden side har tidligere studier vist, at selskaber med dårlig selskabsledelse generelt foretager flere opkøb. Og de professionelle bestyrelsesmedlemmers bidrag på denne front er tydeligt – jo flere af dem, jo flere opkøb. Forskerne tilskriver det, at de professionelle vil bruge mindre energi på en kritisk bedømmelse af direktionens forslag og på at forsvare investorernes værdier.
Professionelle træffer skødesløse beslutninger
Også andre delresultater tyder på, at det er en faktor, at de professionelle bestyrelsesmedlemmer – på trods af, at de har helliget sig til hvervet – træffer mere skødesløse beslutninger.
F.eks. er ikke-professionelle bestyrelsesmedlemmer faktisk mere tilbøjelige til at reagere med en fyring, hvis en topchef ikke leverer de lovede resultater. De professionelle investorer er også mindre tilbøjelige til at gøre topchefens løn performanceafhængig.
Det sidste kan dog tolkes både positivt og negativt. Det kan tænkes, at de professionelle faktisk bedømmer topchefens kvalifikationer, i stedet for blot at se på lønningerne i andre virksomheder.
Forskerne er heller ikke helt skråsikre om, at en lavere omsætning i virksomheder med flere professionelle bestyrelsesmedlemmer afspejler en ligefrem sammenhæng mellem årsag og virkning. Men faktum er, at sammenhængen findes.
Sten Thorup Kristensen