IoT – Internet of Things – for erhvervslivet handler langt mere om interne processer, end om salg af styring- og overvågning til private husholdninger. IoT bliver de næste ti år et kæmpe vækstområde, som virksomhederne bør indtænke i deres strategi, både som producent og som bruger.
Blandt analysehusene er der bred enighed om, at Iot de kommende år bliver en kæmpe forretning, som rummer enorme muligheder for de virksomheder, som er fremme i skoene. Boston Consulting Group vurderer, at alene Business-to-business markedet i 2020 runder 250 mia. euro, og at dette marked bliver større end erhvervslivets øvrige IT-investeringer.
Der forventes en generel vækst på IoT på tyve procent årligt, men med meget store forskelle fra forretningsområde til forretningsområde. Spørgsmålet er så, hvor den største vækst kommer på IoT-markedet, og hvilke brancher, der kan få mest ud af de nye teknologiske muligheder? Det forsøger Boston Consulting Group at give et svar på i analysen ”Winning in IoT: It’s All About the Business Processes.”
Konsulenthuset starter med at fremhæve tre konklusioner:
For det første findes i dag ikke et egentligt sammenhængende IoT marked. Dette marked er derimod drevet af spredte konkrete cases og lærestykker.
For det andet: Mens det generelle marked ventes at vokse voldsomt de kommende år, så vil halvdelen af den samlede IoT investering ligger i tre brancher.
For det tredje er det ikke alle IoT segmenter, der ventes at vokse meget markant. Der vil være store forskelle i fremdriften, hvor der kan hentes de største gevinster i lønsomheden på IoT effektiviseringer.
På fem års sigt ventes de største delmarkeder at ligge inden for service af kunderne, på den måde, at produkter integreres med IoT, så virksomheden kan aflæse, om produkterne virker efter hensigten, og om der er behov for service eller reparation eller udskiftning. Altså grundlæggende en bedre kundeforståelse. Det andet store område ventes at blive bedre overvågning og sammenkobling af virksomhedens interne processer med henblik på sikre høj effektivitet og kvalitet.
Konsulenthuset giver også et bud på, hvor IoT helt konkret kan bidrage med mest merværdi til virksomhederne, og på hvilke områder: Er det eksempelvis i relation til øget kundetilfredshed? Er det i relation til forbedret produktkvalitet? Er det i relation til øget effektivitet og lavere omkostninger? Eller er det i relation til udvikling af helt nye forretningsmodeller, eksempelvis med datadrevne services?
På den helt korte bane ventes IoT at blive anvendt til bedre at forstå kundernes efterspørgselsmønster, til flådemanagement (altså overvågning af en bil- eller lastvognspark), i distribution og lagring og til ”smart” måling af andre forretningsprocesser. Men det er ikke på disse felter, der forventes de største investeringer.
Større investeringer ses 2-5 år ude i tiden, og de vedrører vedligeholdelsesprocesser i produktionsapparatet, som selv forudsiger nødvendige handlinger, og selvoptimerende produktionsprocesser. Særlig vil brancher som fremstillingsindustri og energiforsyning kunne høste frugter her, men også på lidt længere sigt health care.
Vedligeholdelse, som forudsiges ved hjælp af Iot: Velkendt er det, at fremstillingsvirksomheder mister kostbar produktionstid og penge, når udstyret bryder sammen eller stopper af andre grunde. Det koster også dyrt med produktionsstop uden for den planlagte vedligeholdelse. Iot scannere kan forudsige og afkode, hvornår der er et stop på vej, og det kan eliminere ikke-planlagt nedetid.
Selvoptimerende produktion: Lidt i samme boldgade giver IoT store muligheder for at installerede styringsmekanismer, som løbende overvåger og justerer produktionsudstyr, så der kan ske løbende optimering i forhold til spild, kvalitet og effektivitet. Andre store områder er automatisk lagerstyring, som kan kobles sammen med supply chain og tracking af forsendelse, blandt andet på temperatur, luftfugtighed og eventuelle skader.
På lidt længere sigt ses IoT at give store muligheder for patientovervågning, så der reageres hurtigere overfor patienter med alvorlige sygdomme eller som er alene. I første runde ses langt de største fordele indenfor brancher som fremstilling, transport, logistik, forsyningsvirksomhed og dernæst i IoT udstyr til private forbrugere.
I opgøret om det fremtidige IoT marked ses som vigtige konkurrenceparametre følgende forhold:
For det første, hvad er virksomhedens styrke, og hvordan kan den udvikles til en brugercase?
For det andet, hvilken type kunder ønsker man at levere til, og kan man eksempelvis udvikle eksisterende kunder til fremtidige IoT kunder?
For det tredje, hvad er det egentlig for produkter, som virksomheden kan tilbyde, og hvilket på hvilke felter har man i forvejen kundeforståelse og indsigt i eventuelle nye behov?