De seneste år er der kommet flere og flere hensyn ind i billedet, når der skal fastsættes en optimal bestyrelse.
Og nogle af de hensyn er også modsatrettede, og det gør det i stigende grad vanskeligt at sammensætte bestyrelsen: På den ene side er der hensynet til eventuelle krav fra investorer om skarpe fagkompetencer og eventuelt myndighedskrav. På den anden side er der politiske eller ideologiske krav om eksempelvis mangfoldighed.
De politiske og ideologiske krav går dels på mangfoldighed, dels på bestyrelsesmedlemmernes anciennitet, og dels krav fra mindretalsaktionærer eller oprørere i ejerkredsen om at blive repræsenteret i bestyrelsen.
For en nomineringskomite er det blevet vanskeligere at finde en balance mellem de politiske krav og de traditionelle krav til skarpe fagkompetencer. Derfor er det vigtigt at følge med i, hvad de politiske krav i praksis består i, vurderer PwC.
Forskellige synspunkter om anciennitet: Med hensyn til medlemmernes anciennitet er der i disse år meget forskellige synspunkter, som trækker i hver sin retning: Hvor begge synsmåder anerkender erfaring som noget, der alt andet lige er godt, kan det ifølge den ene også blive for meget: Et bestyrelsesmedlem, der har siddet med mange år i bestyrelsen kan miste sin objektivitet, sin evne til at se selskabet udefra, og sin lyst til at gå op imod den daglige ledelse, hvor det er nødvendigt, på grund af mangeårigt samarbejde.
Den amerikanske forening for institutionelle investorer har givet det sidste synspunkt tyngde ved at fastslå, at et bestyrelsesmedlem, der har siddet længe, ikke kan betragtes som uafhængigt. Man går dog ikke så langt som til helt at fraråde lange medlemsskaber.
Flere store investorer synes også at være landet pragmatisk på spørgsmålet: De anbefaler, at man i bestyrelsen vurderer det nøje, når nogle medlemmer har meget høj anciennitet, men uden at generalisere om hvilke konklusioner disse vurderinger skal munde ud i. Proxy advisor ISS har indbygget i sin systematik omkring stemmeafgivning, at det alt andet lige tæller negativt, hvis et bestyrelsesmedlem har en anciennitet på ni år eller mere. Det tæller dog alligevel ikke negativt, hvis det kun er ”et mindre antal” af bestyrelsens medlemmer, der har siddet på posten så længe.
Konkurrenten Glass Lewis tager en anden tilgang og lægger vægt på, at der er en kontinuerlig udskiftning i bestyrelsen, således at man ikke en dag sidder med en meget erfaren bestyrelse, som så i løbet af få år lader sig afløse af en bestyrelse, der til gengæld har meget lidt erfaring.
Når det gælder mangfoldigheden, skal man være forsigtig med at adskille det, som foregår i en offentlig politisk debat, drevet af politiske organisationer, og så det de professionelle investorer faktisk ønsker. Både politikere og investorer er stakeholdere. Men den sidste part har i langt de fleste tilfælde langt den største styrke.
Ikke uvilje mod mangfoldighed: Blandt investorerne synes der ikke at være egentlig uvilje mod at gå efter mangfoldighed i bestyrelserne. I et PwC-survey blandt bestyrelsesmedlemmer svarede 80 % således, at de anså mangfoldighed for at styrke deres virksomhed. Alligevel synes der at være en vis resignation:
Man erkender, at det vil tage lang tid at opnå en bred mangfoldighed, og specielt hvis man ikke ønsker at lade mangfoldigheden få forrang for andre hensyn – hvilket mange ikke gør. Andre hensyn kan være dem, vi herover benævnte saglige hensyn. Men det kan også være, at man foretrækker bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring som topchefer. Med denne betragtning er der langt flere mandlige end kvindelige kandidater at vælge mellem. En beregning fra en amerikansk myndighed viser, at der med den nuværende fart på udviklingen vil gå fire årtier, før der er lige mange mænd og kvinder i bestyrelser. Det er altså ud fra den forudsætning, at der først skal være et tilstrækkeligt antal kvinder, der opnår den fornødne erfaring på direktionsgangene.
Det er lidt forskelligt, hvordan investorerne summer argumenterne sammen. BlackRock truer med at stemme imod nogle bestyrelsesmedlemmer, hvis der mangler mangfoldighed i bestyrelsen, og især hvis denne ikke gør et ærligt forsøg på at nå mangfoldighed. Omvendt vil State Street Global Advisors kun anbefale at tænke i mangfoldighed, hvis det konkret kan styrke virksomheden.