De unge generationer er kendt for, at de vægter fritid og meningsfuldhed i jobbet langt højere end tidligere generationer. Men det billede kan hurtigt vende, viser en analyse. Finanskrisen fik f.eks. generation X til at vende op og ned på sine prioriteringer, og den ændring holder den dag i dag.
I managementkredse bliver det taget for givet, at de unge generationer kommer ind på arbejdsmarkedet med helt andre prioriteringer og værdier, end de ældre generationer har navigeret efter. Men er det nu også sandt?
Det er i hvert fald noget mere nuanceret end som så, viser en analyse fra konsulenthuset Bain, baseret på surveys om holdninger til arbejde. Faktisk er det sådan, at hvis 30-årige Mathilde til de kommende påskefrokoster møder sin boomer-bedstefar, vil de to statistisk set være næsten enige i deres vurdering af, hvor vigtigt arbejde er i forhold til fritid (se grafik, hvor 1 angiver at arbejde og fritid er lige vigtigt).
Nu er der tværtimod mangel på arbejdskraft, så arbejdsmarkedet er sælgers marked. Arbejdsgiverne må vise større imødekommenhed overfor ansatte og ansøgere og herunder sætte sig ind i, hvilke værdier de unge nu engang har. Det er også det vigtigste budskab i Bains rapport The working future: More human, not less. Men det kommer med en vigtig tilføjelse: Det er ikke ligefremt, hvad disse værdier så består i. Det varierer fra person til person, og det kan også hurtigt ændre sig.
En sådan ændring er sket med generation X – dem, som er født mellem 1965 og 1980, og som altså var unge i de sorgløse 90’ere og i dag typisk er i 40’erne. Også de kom i sin tid ind på arbejdsmarkedet med en erklæret mindre prioritering af arbejdet i forhold til det, de så hos deres forældre og bedsteforældre.
Men det ændrede sig brat med finanskrisen. I de seneste målinger vægter generation X i dag arbejdet en antydning højere, end boomerne gjorde i samme alder. Den betydelige arbejdsløshed lige efter finanskrisen kom som et stort chok for den dengang unge generation.
Her og nu er der ingen tvivl om, at de unge generationer lægger høj vægt på, at deres arbejde giver mening – konkret forstået således, at det berører nogle af tidens store idealistiske dagsordener, f.eks. om miljø, klima og mangfoldighed.
Men ændringen i opfattelse har en dybere dimension. Det handler i høj grad om, at samfundet er blevet rigere med den konsekvens, at hvis man ikke finder livsfylde i sit arbejde, kan man skrue ned for det og stadig have et materielt komfortabelt liv.
Dette er meget tydeligt, når man ser sammenhængen mellem indkomster og arbejdstid over tid. Da sygeplejerskerne var i konflikt og skulle illustrere deres lønniveau, var det svært både for dem selv og mange andre at begribe, at sygeplejersker arbejder relativt få timer.
Der var en forventning om, at vi alle arbejder cirka lige meget, og sådan var det da også for nogle årtier siden. Men før det havde det meget udpræget været sådan, at jo lavere timeløn, man havde, jo flere timer måtte man arbejde. De højestlønnede arbejdede allermindst.
I dag er det omvendt: Dem med de højeste indkomster arbejder også mest. Arbejde er i langt højere grad end tidligere blevet en livsstil, som man kan bekende sig til – eller lade være. Selv givet den generation, man tilhører, kan man altså komme med vidt forskellige holdninger til, hvad der er meningsfuldt. Bains betragtninger om netop dette, beskriver vi i næste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.
Sten Thorup Kristensen
Hent vores gratis White Paper om Talent-og karriereudvikling
