Bestyrelsesguiden

Guide: CEO-overvejelser før deltagelse i politisk debat

CEO-overvejelser før deltagelse i politisk debat - bestyrelsesguiden

Erhvervslivets topchefer får i disse år en stadigt tydeligere og mere magtfuld stemme i den offentlige debat, blandt andet fordi virksomhederne forventes selv at engagere sig i spørgsmål om samfund, etik, ESG og kriseløsninger. Men hvornår skal topchefen engagere sig direkte i en offentlig politisk debat, og hvornår skal han lade være?

Et amerikansk konsulentfirma har for nylig via Harvard Law School publiceret en guide med overskriften ”What CEO’s must consider when wading into politics and policy discussions”. Artiklen er skrevet til et amerikansk publikum, men bliver stadigt mere relevant for topledelser i dansk erhvervsliv.Erhvervslivets topchefer får i disse år en stadigt tydeligere og mere magtfuld stemme i den offentlige debat, blandt andet fordi virksomhederne forventes selv at engagere sig

Grundlaget for at tage fat i denne problemstilling er, at store virksomheder i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til vigtige samfundsmæssige problemstillinger relateret til, hvordan virksomheden ønsker at blive opfattet af den brede offentlighed og andre stakeholdere. Samtidig ses store virksomheder også i stigende omfang at deltage ved løsningen af samfundets store problemer, ikke mindst i alvorlige krisesituationer, som vi så under corona.

Samlet set betyder det, at topledelserne bliver tvunget til at stikke næsen frem i den offentlige debat langt mere end tidligere, med mindre de ønsker at blive opfattet som utidssvarende ligeglade og kun med fokus på penge. Man taler om, at virksomheder i dag også skal have en licence to operate ved at engagere sig bredere end det.

Men hvornår og hvordan skal topchefen deltage i en politisk debat? Det er en vigtig overvejelse, fordi man også kan komme galt afsted. Forfatterne bag artiklen har spurgt investorer og fagfolk om, hvordan de ser på sagen. Hovedbudskabet er, at virksomheder også fremover skal indgå partnerskaber med det offentlige ved løsning af akutte kriser eller under sociale nødsituationer. De skal også tage ansvar for det samfund, de agerer i, ud fra, hvad deres vigtigste stakeholdere ønsker.

Det påpeges, at CEO’er ofte undgår at deltage i politiske diskussioner, selvom emnet og en beslutning har stor indflydelse på deres virksomhed. Budskabet er, at med omgivelsernes øgede fokus på corporate responsibility og ønsket om mere engagement fra erhvervslivet, så bør CEO’erne indtage en mere aktiv rolle i den offentlige debat. Vurderingen er, at topcheferne vil opleve et stadigt stærkere både indre og ydre pres for at komme på banen med klare holdninger til vigtige samfundsspørgsmål. Det fremhæves også, at yngre generationer under 40 har en langt klarere forventning om, at deres topchef kommer på banen med synspunkter om vigtige samfundsspørgsmål. Det fremhæves endvidere, at topcheferne nøje skal overveje, hvordan deres budskaber vil blive modtaget af ansatte, kunder, investorer, medier, politikere og andre stakeholdere. Synspunkter, som anses for at karambolere med vigtige interessentgrupper, skal overvejes grundigt.

Centrale spørgsmål er her: Hvordan vil de vigtigste interessenter reagere? Er der risiko for, at de vil vende ryggen til virksomheden og dens ledelse? Hvilke stakeholdere er vigtigst, og hvordan ser de på sagen? Hvad kan der gøres for at connecte bedre med dem?

Løbende dialog med stakeholders
Bundlinjen er i virkeligheden, at det er vigtigt for virksomheden at have løbende dialog med de vigtigste stakeholdere, ikke mindst for at forstå deres synspunkter. Hele kommunikationen skulle gerne understøtte den historie om corporate purpose, altså meningsfuldheden bag selskabets aktivitet og tænkning, som ledelsen gerne vil fortælle.

Der er ingen tvivl om, at stakeholderne ønsker mange flere synspunkter fra selskabernes topledelser i dag end tidligere. De enkelte grupper vil simpelthen vide, hvad virksomheden står for, og hvad den mener om vigtige samfundsspørgsmål. Emnerne kan være eksempelvis den aktuelle samfundsøkonomi og i hvilken retning, politikerne bør arbejde, ESG-spørgsmål, etiske spørgsmål, social velfærd og sundhed for de ansatte.

Forfatterne bag undersøgelsen skriver, at de generelt oplever en positiv effekt, når topcheferne fremlægger deres synspunkter om vigtige samfundsspørgsmål.

Stakeholderne ønsker at vide, hvad virksomheden og topledelsen står for, så der bliver normalt lyttet meget intenst på, hvad de siger. Det er også med til at tegne et klarere billede af, hvad det er for en virksomhed, og hvad den står for, lyder budskabet.

Morten W. Langer