Velkendt er det, at robotter forandrer vores samfund. Men hidtil har der været mest fokus på, hvordan erhvervsvirksomheder kan anvende robotter til at effektivere produktion og logistik. Det nye er, at robotter nu også begynder at påvirke almindelige menneskers dagligdag og toppen af erhvervslivet, og den måde ledelserne løser opgaver på. I det følgende gennemgår vi del 2 af McKinsey Quarterly artiklen ”Four fundamentals of workplace automation” hvor vi bragte første del i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse.
2) Redefinering af arbejdspladser og forretningsprocesser: Ifølge analysen kan kun 5 % af de traditionelle jobs automatiseres fuldstændigt. Men til gengæld kan 60% af alle jobfunktioner automatiseres med 30% eller mere af de sædvanlige processer. Med andre ord kan ganske mange jobfunktioner delvist automatiseres, men det kræver, at jobbet redefineres, og at processen laves om.
Det påpeges, at gevinsten langt fra er en simpel besparelse af arbejdsløn, men i mange tilfælde også, at arbejdet gøres både hurtigere og bedre, mens den frigjorte arbejdskraft kan anvendes i mere værdiskabende processer. Eksempelvis kan advokater anvende læsemaskiner til at gennemgå dokumenter for at finde de mest relevante domme eller andet materiale til at forberede retssager. Et andet eksempel er, at salgsmedarbejdere i langt højere grad kan automatisere udpegning af relevante kundeemner, og måske oven i købet finde de allerede mest relevante potentielle købere gennem automatiseret analyse.
3) Robotternes betydning for højindkomstjobs:
Traditionel viden går på, at automatisering og robotter stort set kun vil gå ud over lavtlønsjobs, og at højtlønnede akademikerjobs ikke er i farezonen for at blive overtaget af robotter. Forskningen bag denne analyse afslører dog, at denne opfattelse ikke er korrekt: Konklusionen lyder, at mange funktioner blandt de højestlønnede, blandt andet fysikere, finansfolk og topchefer, kan automatiseres og delvist overtages af robotter.
McKinsey-folkene estimerer, at en femtedel af den tid, CEO’en anvender i jobbet, kan automatiseres. Opgaverne, der kan effektiviseres med eksisterende teknologi, handler blandt andet om at gennemgå og analysere rapporter for at tage velinformerede beslutninger, forberedelse af opgaver for ansatte og gennemgå statusrapporter for virksomheden og dens marked. Modsat vil mange arbejdsopgaver blandt lavtlønnede ikke kunne automatiseres, eksempelvis hjemmepleje, gartnere og vedligeholdelsesarbejder på ejendomme.
4) Fremtidens kreativitet og meningen med livet: Evner som det kreative og menneskelige følelser er grundlæggende menneskelige egenskaber, som er vanskelige at automatisere. Analyserne viser, at disse evner ikke er nødvendige i rigtig mange jobfunktioner. Ifølge analyser kræver kun 4% af arbejdspladserne i USA’s økonomi kreative evner på et gennemsnitligt niveau. I 29% af arbejdspladserne er der brug for menneskelige følelser og empati for andre mennesker.
Ifølge McKinsey viser disse resultater, at når mange jobfunktioner på sigt vil kunne automatiseres, så giver det også grundlag for at skabe flere meningsfulde jobs, som ikke kan overtages af robotter. Som eksempel nævnes at finansielle rådgivere kan effektivisere processen omkring at forstå kundernes økonomiske forhold, hvorved de kan anvende mere tid på at udvikle gode løsninger for kunderne. Indretningsarkitekter vil kunne spare tid på at måle op og bestille materialer, og mere tid på at designe innovative løsninger. Konklusionerne viser også, at myndigheder og organisationer allerede nu må begynde at overveje, hvordan man sikrer, at der udvikles nye jobfunktioner og arbejdsprocesser, så effektiviseringerne anvendes til at gøre tingene bedre, og så der også udvikles nye jobs til at kompensere tabet af arbejdspladser andre steder.
Første del af McKinseys artikel behandles her: C-suitens funktioner redefineres af robotter