Enhver blot lidt større virksomhed kender sikkert situationen: Man forfremmer en højt værdsat medarbejder til en lederpost, for så at erfare, at det går helt galt. Der kan være mange grunde til, at en dygtig specialist er uegnet til lederstillinger. Men Justin Menkes, konsulent hos Spencer Stuart og forfatter til bogen Better Under Pressure, advarer i Harvard Business Review mod et specielt personligt karaktertræk, der kan give dette udslag: Narcissisme.
Den korte historie er, at narcissisten frem for alt vil søge anerkendelse. Hvis han eller hun derfor gør det godt i en specialistfunktion, og får ros og beundring for det, vil det virke som en yderligere motivation til at gøre noget ekstra. Der er altså en god cirkel. Omvendt i lederfunktionen: Her forventes det, at man deler ære og anerkendelse med sine underordnede. Dette vil virke naturstridigt for narcissisten, som derfor bekæmper det. Med intern uro og dårlige resultater til følge. Opmærksomheden på dette vil virke demotiverende, og en ond cirkel er sat i gang.
Narcissisme handler om selvoptagethed. Men der skal mere til end blot den almindeligt menneskelig overvurdering af sig selv og undervurdering af andre, og det er ikke sådan, at alle, der har disse træk, skal sorteres fra ved forfremmelser. Derimod skal man kigge efter den virkeligt dybe overbevisning hos kandidaten om, at han eller hun er enestående, og at dette må manifesteres i dagligdagen. Her er nogle af de narcissistiske adfærdsmønstre , som forskerne Carolyn C. Morf og Frederick Rhodewalt opregner:
• Narcissisten vil bruge personlige relationer til at bevise egen fortræffelighed – også med hvad der set udefra ligner beskidte tricks, og selv om dette vil skade eller endda ødelægge relationen. Hvis narcissisten således bliver overgået eller matchet på sine fagligt set stærkeste sider, vil han eller hun i højere grad end andre føle mishag i al almindelighed mod udfordreren og give udtryk for dette – også direkte til udfordreren.
• Narcissisten besidder en blanding af meget høj og meget lav selvtillid. Billedet af egen fortræffelighed er i høj grad opnået uafhængigt af faktiske begivenheder. Disse har i stedet den effekt, at narcissten enten vil opleve sit selvbillede bekræftet, eller at det vil blive modsagt, så hun eller hun vil være opgivende og tungsindig. Narcissten vil således i højere grad end andre være nærtagende ved fiaskoer, mens han eller hun blot vil vise almindeligt godt humør ved successer.
• I en tid, hvor det er almindeligt at sætte socialpsykologiske termer på problematisk adfærd, og hvor der derfor nemt opstår forsimplede ”folkelige” oversættelser af de faglige termer, er det også vigtigt at slå fast, hvad narcissisme ikke er: Postulater om, at narcissister skulle have et særligt primitivt, og dermed skrøbeligt, mentalt univers, er ikke bekræftet i videnskabelige undersøgelser.
Ligeledes er det ikke underbygget, at narcissister generelt skulle være dårligere til at begå sig socialt end andre – når det kan se sådan ud, er det fordi narcissisten, i overensstemmelse med sin generelle selvopfattelse, selv overdriver sin betydning i sociale sammenhænge. Prøv også denne selv-test – eventuelt på en medarbejders vegne. Resultatet skal naturligvis tages med et gran salt, men den giver et indblik i, hvad narcissisme er i praksis. Samt hvor vanskeligt det er at skelne mellem ønsket omdømme og realitet, når det vedrører en selv eller personer, der står en nært.
Undersøgelser har fundet, at narcissister hurtigere end andre opnår forfremmelser tidligt i karrieren – formentlig på grund af den gode cirkel, hvor de bliver særligt motiverede af succes. Derimod går det langsommere for dem senere i karrieren, når de når så højt, at fiaskoerne uundgåeligt også melder sig. Der er dog ingen grund til blot at give fortabt, anfører Justin Menkes. I hvert fald til en vis grad er det, med den rette coaching, muligt at få narcissister til at fungere i ledelse.
Han anbefaler for det første, at man påpeger over for lederen med narcissistiske træk, at anerkendelse til de underordnede vil føre til større samlet succes, og dermed i anden omgang til større anerkendelse af lederen selv.
For det andet anbefaler han, at man konstant holder øje med – og standser – narcissistens tendens til at gøre sig selv til konge. Det skal ske med en argumentation, som ambitiøse mennesker – narcissister eller ej – finder logisk: Hvis de vil nå store resultater, så vil selvpromovering mest sandsynligt føre til det modsatte resultat af det ønskede.
Sten Thorup Kristensen