Bestyrelsesguiden

Guide: Fem gode råd om digitalisering

Ses alene på udviklingen i den internationale samhandel af fysiske varer, kan man nemt nå den konklusion, at globaliseringen er gået i stå i denne omgang. Det er imidlertid en misforståelse: Globaliseringen ræser derudaf, når man ser på den anvendte bredde i datatrafikken mellem forskellige lande, fremhæver McKinsey i en analyse . Læs her guiden til digitalisering i en globaliseret verden med fem gode råd.

Den globale datatrafik er næsten 50-doblet over et årti, og væksten er stadig eksponentiel. Fremgangen er ikke blot drevet af, at de overførte softwarestykker er blevet bredere, for eksempel at man nu rutinemæssigt kan streame tv-serier fra Netflix. Nok så stor betydning har det, at vi i dag overhovedet som en selvfølge ser tv fra en amerikansk udbyder. I den digitale verden gør det ingen forskel, om udbyder og kunde er naboer, eller om de sidder på hver sin side af jorden. Også når det handler om fysiske produkter er betydningen af afstand reduceret, om end ikke elimineret.

Betydningen af denne udvikling fremgår for eksempel af amerikansk handelsstatistik. Tilbage i 70’erne stod de store, multinationale selskaber for 85 % af USA’s eksport. I dag står de blot for 50 %. Der er altså blevet mere plads til små og mellemstore virksomheder. Og alle er nødt til at være oppe på tæerne i deres digitale setup, hvis de ikke vil blive hægtet af markedet. McKinsey kommer med fem råd til, hvordan man kan vurdere og optimere sin digitale tilstedeværelse:

Få et klart billede af konkurrencen: Det er blevet en større udfordring at holde øje med konkurrenterne. F.eks. sælger to mio. virksomheder i dag under Amazons paraply, og flere kommer til hver dag. Det vil sige, at nye og vigtige konkurrenter kan komme til markedet, uden at de gør opmærksom på sig selv gennem aggressiv markedsføring. Virksomhederne må bl.a. holde ørerne til vandrørene og lytte til, hvad kunderne siger.

Opbyg infrastrukturen til at sælge: At have store digitale platforme er ikke længere forbeholdt de virksomheder, man traditionelt betragter som hørende til IT-industrien. Også klassiske produktionsvirksomheder må skabe digitale systemer m.v., før konkurrenterne gør det. Hensigten er ikke blot at stå sig godt på eksisterende markeder, men også at forholde sig til, om der er andre produkter eller ydelser, man naturligt kan sælge til sine kunder, når man alligevel har kontakt med dem.

En mere overskuelig produktpalet: I IT-industrien består den gængse forretningsmodel i at udvikle produkt, for derefter at opnå tårnhøje driftsmarginaler, når man breder det ud til andre markeder. Derfor har Apple kun få produkter på hylden, og Uber lancerer samme koncept i land efter land. Der er ikke nødvendigvis samme gevinst som tidligere i at have et bredt sortiment, der dækker enhver smag. Der kan være mere idé i at have et smalt sortiment, der til gengæld hurtigt kan opnå verdensberømmelse gennem sociale medier.

Centralisering og forenkling: Virksomheder har ofte lagt forskellige back office-funktioner i forskellige lande. Denne tænkemåde er ved at blive for-ældet: Med digital kommunikationsteknologi kan man på en og samme gang have f.eks. udviklingsmedarbejdere i alle lande, og alligevel have dem alle samlet i en organisation. For så vidt det handler om fysiske produkter, tager den digitale teknologi også noget af fordelen ved at udflytte produktion. Forbrugerne vil gerne have hurtig levering, også selv om produktet koster lidt ekstra, og så nytter det ikke noget at have en billig, men kompliceret og langsommelig supply chain. Virksomhederne kan trøste sig med, at digitaliseringen også leverer teknologier, der gør produktion nær kunden billigere, f.eks. 3D-printere.

Vær opmærksom på risici: Som bekendt har den digitale teknologi også gjort det sværere at holde på forretningshemmeligheder. Alt fra simple, destruktive hackere til egentlige industrispioner står på spring for at stjæle dem. Virksomhederne må naturligvis gardere sig ved at investere i IT-sikkerhed og hele tiden teste egne systemer. Det kan være dyrt, og man kan overveje, om det i sidste ende er billigere at bruge en open source-tilgang på nogle områder, uanset at dette også har sine ulemper.

Sten Thorup Kristensen