Den konservative britiske regering spiller ud med et program, der skal stimulere virksomhederne til at oplyse om lønforskellen mellem mænd og kvinder.
Virksomheder med over 250 ansatte skal fra og med april 2018 oplyse om lønforskellene en gang om året, også om bonusser, og der skal være detailoplysninger om indkomstgrupper. Regeringen siger, at ”der i dagens samfund ikke er plads til lønforskelle mellem mænd og kvinder.”
Udgangspunktet for arbejdet med at få virksomhederne til at rapportere om lønforskelle mellem kønnene er, at en reduktion af lønforskellene ikke blot vil styrke kvindernes indtjening. Men at det vil gavne den nationale økonomi, fordi kvindernes kompetence bedre vil blive udnyttet ved en fair aflønning. Regeringen har udarbejdet sit program efter en spørgerunde hos godt 200 virksomheder, eksperter og erhvervsorganisationer.
Som udgangspunkt skal det være frivilligt for virksomhederne at oplyse om lønforskellene. Men den engelske regering har udpeget en række punkter, der skal fungere som guidelines for virksomhederne, og der skal være en sammenlignelighed, så virksomhedernes lønforhold kan sammenlignes.
Hovedpunkterne er følgende:
For det første er der konkrete forslag til, hvordan den samlede aflønning opgøres, når der informeres om den. Den samlede løn skal f.eks. omfatte basislønnen, ferieløn, sygedagpenge, bonus og biltilskud. Men lønnen skal ikke omfatte overtidsbetaling, godtgørelse ved opsigelser og andre særlige betalinger.
Desuden skal virksomhederne, hvis de frivilligt går med til at informere om lønforskellen, oplyse om de gennemsnitlige lønforskelle, så der kan sammenlignes med andre virksomheder, og endelig skal medarbejdernes lønninger inddeles i fire indtægtsgrupper fra øverst til lavest, så man kan se, hvad lønforskellen er mellem grupperne, og så man kan se, hvordan fordelingen er mellem mænd og kvinder i de fire grupper. Det skal hjælpe virksomhederne og omverdenen med at identificere, hvor lønforskellene er størst.
For det andet skal der være en større fokus på bonusordninger, da de i mange virksomheder og brancher udgør en meget stor del af lønnen og dermed også lønforskellene. I Storbritannien er bonussen i gennemsnit på ca. 15.000 kr. om året, men i finanssektoren er den på 135.000 kr, og dér udgør bonusser en femtedel af aflønningen. Mænd får typisk en langt højere bonus end kvinder, typisk mere end dobbelt så meget. Det skyldes bl.a. at bonusser er mere udbredt i ledergruppen, og der er dobbelt så mange mænd som ledere og mellemledere end kvinder (godt to millioner mod en million). En undersøgelse har vist, at bonusser i særlig grad har bidraget til lønforskellen i finanssektoren.
For det tredje anbefaler regeringen at bruge lønstatistikken for april, da det er den måned, hvor der er færrest udsving i beskæftigelsen og lønningerne. Dermed undgår virksomheder også for meget bøvl med at lave opgørelserne og beregningerne. Virksomhederne skal have tid til at vænne sig til de nye anbefalinger, så opgørelsen skal først offentliggøres fra og med 2018. Regeringen ser helst, at de offentliggøres på samme tid, f. eks. ved årets slutning, så der bliver overblik over forholdene.
For det fjerde er offentliggørelsen et afgørende punkt. Op imod halvdelen af de adspurgte virksomheder ønsker offentliggørelse hvert andet eller tredje år, mens 43 pct. gerne ser en årlig offentliggørelse. Regeringen har besluttet sig for en årlig offentliggørelse for derved at lægge pres på virksomhederne for at arbejde for en udligning af lønforskellene. Med en årlig offentliggørelse kan man se, om der sker fremskridt, og det bliver lettere at skabe et bedre sammenligningsgrundlag med andre virksomheder og brancher.
Regeringen anbefaler, at virksomhederne lægger deres statistik på deres hjemmeside, og desuden skal de uploade statistikken til en regeringshjemmeside, der skal lave det samlede overblik. Med en offentliggørelse skal ansøgere kunne se, hvor store lønforskellene er, og de skal kunne se, om der sker en gradvis udligning. En undersøgelse viser, at 82 pct. af kvindelige ansøgere vil studere en statistik over lønforskellene, inden de søger et job. Dette punkt – som en benchmark og et incitament for virksomhederne – lægger regeringen stor vægt på.
For det femte er en gradvis og pragmatisk tilgang til en offentliggørelse afgørende, mener regeringen. Den vil f.eks. ikke bede virksomhederne om at lave en opgørelse over uddannelsesniveauet for medarbejderne, selv om det teoretisk set kunne have betydning. Men det kan være vanskeligt at lave en fair sammenligning, og det kan føre til unødvendigt administrativt arbejde for virksomhederne.