Selvom der for de 1100 største danske virksomheder har været lovkrav i fem år om at offentliggøre måltal og politikker i bestyrelsen og ledelse, er der fortsat en stribe selskaber, der slet ikke har kvinder i bestyrelsen. Faktisk har syv ud af de 100 undersøgte selskaber ingen kvinder i bestyrelsen. De fleste af dem findes i mandsdominerede brancher. Men der er også gode eksempler på, at bestyrelser i mandsdominerede brancher har en stor andel kvinder
Danish Agro a.m.b.a. har de seneste år ikke haft kvinder i bestyrelsen. Andelsvirksomheden er ejet af 9000 landmænd, som har det tilfælles, at de fleste er mænd. Det betyder i praksis, at der i ejerkredsen ikke er så mange kvinder, der selvstændigt kan stille op til valg på bestyrelsen. ”Vi har et måltal om, at vi skal have flere kvinder i bestyrelsen. Og det måltal ligger noget over, hvad der er af erhvervsaktive landmænd, som er kvinder. Men selvfølgelig findes der dygtige kvindelige landmænd,” siger Søren Møgelvang Nielsen, som er direktør for kommunikation og marketing hos Danish Agro. Det ses altså som afgørende, at bestyrelsesmedlemmer har en landbrugsbaggrund, hvor mange andre bestyrelser typisk lægger vægt på forskellige fagkompetencer, som eksempelvis finans og regnskab.
I Danish Agro er man dog godt klar over udfordringen, og de har taget flere initiativer til at forsøge at nå målet om flere kvinder i topledelsen. De har vedtaget vedtægtsændringer for at få en stærkere demokratisk repræsentation på tværs af alder, kompetencer, bedriftstype og geografi via en delegeret forsamling, og det giver en større mulighed for at vælge kvinder blandt de delegerede til generalforsamlingen. Den første generalforsamling, der afholdes med de nye vedtægter, er i marts 2020. Søren Møgelvang Nielsen forklarer, at der også er mulighed for den nuværende bestyrelse at indstille to eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer, som ikke nødvendigvis er medlem hos Danish Agro og på den måde få flere kvinder i spil.
”Det kan være, at man ønsker nogle ekstra erfaringer eller kompetencer i bestyrelsen, der ikke er landmænd, som man synes er givtig i forhold til de udfordringer man står over for lige nu. Det kunne for eksempel være en ekspert i digitalisering, og så kan man indstille hende eller ham til et valg,” uddyber Søren Møgelvang Nielsen.
Heller ikke den familieejede virksomhed JYSK A/S, stiftet af den nu afdøde Lars Larsen, har kvinder i bestyrelsen. JYSK A/S består dog kun af den danske andel af JYSK. ”Vi har 40 procent kvinder i Jysk Holding A/S, som er den overordnede virksomhed, der tager de store beslutninger i Lars Larsen Group, som består af en lang række selskaber inklusiv JYSK A/S,” fortæller Rune Jungberg Pedersen, som er Kommunikations- og CSR direktør i Jysk Nordic. De to kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Jysk Holding A/S er Lars Larsens enke og datter, som ikke sidder i bestyrelsen hos JYSK A/S.
I Lars Larsen Groups ligestillingspolitik, står der i regnskabet, at de sigter mod en balanceret kønssammensætning i virksomheden på den lange bane. Men de understreger også, at det skal være den mest kvalificerede person, man skal vælge, og politikken indebærer ikke, at man skal ændre i topledelsen alene for at sikre en mere ligeligt fordelt kønssammensætning. ”Vi vil gerne have flere kvinder ind i vores bestyrelser, og det er selvfølgelig noget af det, vi kigger på. Men vi er en familieejet virksomhed, og en del af det er, at vores bestyrelser er stabile, så mange af de samme personer har været med i mange år,” tilføjer Rune Jungberg Pedersen.
DLG der ligesom Danish Agro ageret i en mandsdomineret branche for landbrug- og fødevarebranchen. Selskabet har heller ikke haft kvinder i bestyrelsen de seneste år. Ifølge CSR rapporten skyldes det, ”at ejerkredsen ikke har ønsket at skifte ud i den siddende bestyrelse”, som består af ni mandlige bestyrelsesmedlemmer eksklusiv medarbejderrepræsentanterne. DLG er også et andelsselskab med 26.000 danske landmænd, hvor kun 1.200 er kvinder. DLG har dog som måltal at få valgt én kvinde til bestyrelsen i 2020. DLG har ikke ønsket at uddybe arbejdet med at få flere kvinder i bestyrelsen.
Økonomisk Ugebrevs kortlægning af fremdriften omkring mangfoldighed i de 100 største danske selskabers bestyrelser viser dog også, at hvis viljen er til stede, er det også muligt med at finde kvalificerede kvindelige erhvervsledere med relevante kompetencer til de mandsdominerede brancher. Eksempelvis emballagevirksomheden Hartmann og entreprenørselskabet Arkil har en meget høj kvindeandel. Begge steder hedder bestyrelsesformanden Agnete Raaschou-Nielsen. Læs også i dette tema interview med hende med synspunkter på, hvad man som bestyrelse kan gøre for at få flere kvinder ind i mandsdomineret brancher.
