Med et arbejdsmarked, der lige nu buldrer derudad, bliver det om muligt endnu sværere for topledelsen i en virksomhed at navigere og lægge kursen rigtigt, så virksomheden stadig bliver i stand til at tiltrække de dygtige og kvalificerede medarbejdere.
En ny rapport fra Deloitte og Kraka stiller det retoriske spørgsmål, om fremtidens arbejdsmarked bliver en fest for alle. Og man kunne fristes til at sige, at svaret er nej.
Der er nemlig betydelige udfordringer, der skal overvindes, når det kommer til ligestilling, dem på kanten af arbejdsmarkedet, mangel på arbejdskraft og dynamikken på arbejdsmarkedet.
Rapporten er forfattet af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Københavns Universitet og senior fellow i Kraka, Michael Svarer, professor på Aarhus Universitet og senior fellow i Kraka, Jørgen Søndergaard, senior fellow i Kraka og Peter Mogensen, direktør i Kraka, der argumenter for, at fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked kan være udfordret. Og det hjælper her kun lidt, at netop det danske arbejdsmarked og den danske flexicurity er internationalt berømt og har tjent som inspiration mange steder.
Flexicurity
Ifølge rapporten er der en faldende kompensationsgrad i dagpengesystemet, men det har dog ikke fået arbejdstagerne til at forlade systemet i stor stil endnu. Til gengæld er omfanget af private lønforsikringer steget ganske betydeligt, og danskerne lægger mere vægt på opsigelsesvarsler i dag end tidligere. De fire forfattere anbefaler derfor højere dagpenge de første tre måneder af ledighedsperioden, betinget på en stærk beskæftigelseshistorik kan styrke forsikringsdækningen i dagpengesystemet for en relativt beskeden offentlig udgift.
Ligestilling
Rapporten fokuserer desuden på, hvor langt vi er nået med ligestillingen, også i forhold til de andre nordiske lande. Ifølge rapporten vil danskerne have mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Danskerne bakker generelt op om politiske tiltag, som har til formål at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder.
Det mest populære tiltag er et politisk indgreb, beregnet til at udjævne lønforskellen blandt offentligt ansatte i traditionelt mands- og kvindedominerede fag. Danskerne bakker således op om at finde en løsning på de problemer, der prægede den seneste offentlige overenskomstforhandling, og som resulterede i, at en ny kommission blev nedsat for at kortlægge lønforskellene mellem fagene. Der er også stor opbakning til øremærket barsel til mænd, konkluderer rapporten.
Men samtidig noteres det også, at der er forholdsvis lille opbakning til at indføre kvoter for, hvor mange bestyrelsesposter og lederstillinger der skal besættes af kvinder.
Lønforskellene mellem mænd og kvinder er større i Danmark end i mange andre europæiske lande. Danmark sakker også bagud ift. andre nordiske lande, når det kommer til andelen af kvindelige ledere og kvindelige iværksættere.
Det går til gengæld fremad med ligestillingen i de store danske C25-irksomheder, hvor andelen af kvindelige direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer er steget betragteligt de seneste 10-20 år.
Henrik Denta