Mange skandaliserede virksomheder har oplevet, at ellers hæderlige medarbejdere uagtsomt eller uforsætligt har bidraget til miséren. Amerikanske forskere har undersøgt fænomenet, og hvad virksomhederne kan gøre ved det. Læs hvordan ledelsen fanger uetisk adfærd i opløbet.
Fænomenet går igen i næsten enhver skandale, hvor personer i en virksomhed har begået svindel eller anden ulovlig eller uetisk adfærd: Medarbejdere, som uforsætligt har medvirket til skandalen, eller som ikke har opdaget eller standset den, selv om det var en del af deres job.
På engelsk taler man om ”bounded ethicality”, hvilket løst kan oversættes til afgrænset etisk adfærd: Altså: De pågældende har en etik, men den virker i praksis kun under nogle bestemte forudsætninger.
I takt med, at stakeholderes krav til virksomheders etik vokser, er det noget, ledelserne har interesse i at få styr på. Det nytter ikke noget at udarbejde fine etiske regelsæt, hvis brodne kar i eller udenfor virksomheden er i stand til at kortslutte kontrol- og afværgemekanismerne. Fire forskere fra de amerikanske universiteter Havard og Columbia har undersøgt fænomenet nærmere , og de kommer med anbefalinger om, hvad virksomhederne kan gøre for ikke at blive ofre for den afgrænsede uetiske adfærd.
I eksperimentet blev deltagerne instrueret i at fungere som investeringsrådgivere. De fik valget mellem at anbefale en af fire investeringsfonde til deres klienter. To af de fire fonde havde historisk outperformet de andre. I den simpleste del af eksperimentet valgte 68 procent at anbefale den fond – kaldet Fortunite – der havde klaret sig næstbedst. Det var umiddelbart fornuftigt, fordi denne nok havde givet et lidt lavere, men til gengæld stabilt årligt afkast.
I et lidt mere avanceret eksperiment blev deltagerne instrueret i også at angive den fond, de havde den største mistro til. Nu var der kun 51 procent af dem, som anbefalede Fortunite, for af en fodnote fremgik bl.a., at den havde haft noget knas med regnskabsaflæggelsen.
Faktisk var Fortunite kalkeret over Bernard L. Madoff Investment Securities, som i 2008 gik ned som verdens hidtil største såkaldte Ponzi-svindel, hvor man maskerer nye indskud som afkast, så det kun kunne køre og se godt ud, så længe det lykkes at lokke nye investorer i fælden.
Såvel i den virkelige verden som i eksperimentet burde rådgivere have set faresignalerne – foruden polemikken om regnskaberne, at fonden konsekvent overperformerede aktiemarkedet, og at det procentvise afkast var stort set ens fra år til år, uanset hvordan de finansielle markeder havde klaret sig.
I eksperimentet betød påmindelsen om at vise agtsomhed altså langt fra, at alle fravalgte Fortunite/Madoff-fonden. Men en betydelig andel af kunderne gjorde det dog. Oversat til virkeligheden i en virksomhed, kan det være netop denne andel, for hvem påmindelsen om agtsomhed hjælper, der gør forskellen, således at en skandale bliver afværget i opløbet.
Forskernes konklusion er, at det hjælper at granske processer, som ellers kører godt, men hvor der synes at være behov for at udvise kritisk sans. På baggrund heraf kommer de med fem anbefalinger til virksomhederne:
Stil spørgsmål: Undersøgelser har vist, at mennesker tenderer til at være for tidligt ude med at konkludere, at de har fået al relevant information. Det kan f.eks. være tilfældet efter at have læst et prospekt på flere hundrede sider. Men det er altså en god idé at lede efter hullerne i forklaringerne, og så spørge ind til dem.
Spørg ind til flere vinkler: Ét spørgsmål giver ikke nødvendigvis det rigtige svar, og slet ikke, hvis spørgsmålet stilles til en uærlig person eller virksomhed. Spørger man f.eks. en potentiel underleverandør om denne anvender børnearbejde, vil det være nemt at svare nej.
Vurder svarenes troværdighed: Når et tilbud næsten er for godt til at være sandt, er det ofte fordi det ikke er sandt. Igen med tilfældet om børnearbejde: Hvis en lav aflønning bliver maskeret gennem et postulat om, at timeforbruget er lavt, kan man researche, om det er muligt at gennemføre processen på den angivne tid.
Vær opmærksom på undvigende svar: Kort sagt, hvis underleverandøren undgår af svare klart på spørgsmålet om aflønning og ansatte, og hellere vil tale om ydelsens kvalitet, er det et advarselssignal.
Afsæt mere tid: Undersøgelser har vist, at tidspres er en af de faktorer, der kan få mennesker til at træffe aparte og farlige valg. Derfor, jo mere fare en valgsituation indebærer, jo mere skal man være opmærksom på at afsætte den fornødne tid til at undersøge den til bunds.
Sten Thorup Kristensen