Af Sten Thorup Kristensen
Ugens mest omtalte bestyrelse må være den i Thisted Bryghus.
Få timer efter, at direktør Aage Svenningsen offentligt havde ”lagt sig ned”, undskyldt at have fremstillet specielle etiketter til partiet Nye Borgerlige og lovet højt og helligt, at man aldrig ville tage imod den slags ordrer fra politiske partier igen, slog bestyrelsens kontra: Jo, man ville fortsat brygge øl til kunderne ”uanset politisk standpunkt eller partimedlemsskab”.
Det er højest usædvanligt, at en bestyrelse på den måde offentlig underkender direktørens beslutning, og det er heller ikke ligefrem noget, der anbefales i lærebøger om ledelse.
Alligevel fortjener bestyrelsen i Thisted Bryghus al respekt og anerkendelse.
Dette er den sidste artikel, jeg skriver som redaktør for Bestyrelsesguiden. Fra den 1. november bliver jeg afløst af Henrik Denta, mens jeg selv fortsætter som mening skribent. Nogen stor omvæltning i verden er det altså ikke, men alligevel vil jeg tillade mig at benytte anledningen til at fremkomme med en metabetragtning:
Jeg ved, at budskabet i langt de fleste artikler her på sitet er formanende. Der er altid et eller andet, bestyrelserne skal være mere opmærksomme på, og som regel indebærer det mere arbejde for dem.
Når vi viderebringer disse råd, er det naturligvis fordi, vi mener,de er gode og relevante. Men de er også generelle. Bestyrelserne må vælge og prioritere, og de må også gøre op med sig selv, om alt det, der står i de nyeste lærebøger, også er det rigtige at gøre i netop deres virksomhed.
Tag hele HR-delen, som af forskellige grunde er meget i vælten for tiden: Hvis netop din virksomhed af den ene eller den anden grund ikke har problemer med at få arbejdskraft, er der ingen grund til, at din bestyrelse bruger sin sparsomme tid på at vedtage komplekse politikker for at tiltrække og udvikle talenter.
Endnu mere udpræget er det i henseende til ESG. Bæredygtighed er godt, men hvis virksomheden i praksis har et meget lavt energiforbrug, vil det være spild af tid, hvis den står på hovedet for at gøre det endnu mindre. Samfundsansvar er også meget knyttet til sin tid. Det, som er hyldet i dag, kan være ligegyldigt, eller endda foragtet i morgen.
Den slags kan synes indlysende. Men faktum er, at mens det er nemt at følge strømmen, kræver det mod at gå op imod den – også selv om mod strømmen indlysende er den rigtige vej for virksomheden.
Det er her, bestyrelsen i Thisted Bryghus kommer ind i billedet.
Den fortjener ikke ros på grund af den konkrete valg. Det havde været et helt legitimt valg ikke at lave etiketter for politiske partier, ligesom det er helt legitimt valg at gøre det alligevel.
Men den fortjener ros, fordi den havde modet til at træffe sin egen beslutning. Det havde været meget nemmere at holde sig under radaren og så stille og roligt begynde at fremstille specielle etiketter til partier igen om et år eller to, når sagen er glemt.
Folkene i Thisted må selv vide, hvad der kommercielt og i øvrigt var det rigtige at gøre for deres virksomhed. Men som det nu gik, har bestyrelsen faktisk vist stort samfundsansvar på den måde, at den har sat ord på nogle fænomener, som alle kender til, men som er tabubelagte:
Ja, når man arbejder for en kunde med en høj profil, risikerer man at møde uvilje hos andre kunder, der ikke kan lide denne høje profil. Men det er nu engang gammel visdom, at man ikke kan være venner med alle.
Og nej, en bestyrelse kan ikke i tide og utide underkende sin direktørs beslutninger, og slet ikke al offentlighed. Men det er en realitet, at bestyrelser engang imellem vil mene, at konkrete beslutninger fra direktøren er forkerte, selv om man i øvrigt er glad og tilfreds med vedkommendes arbejde. Så der er plads til undtagelser, og bestyrelsen i Thisted Bryghus gjorde det desuden på en fin måde.
Bestyrelser har mange formelle pligter. Oven i det kommer nogle forventninger fra ejerne og stakeholdere, som i praksis også bliver til pligter. Begge typer af pligterer der kommet mange flere af gennem de seneste årtier. Midt i al dette kan man godt glemme dette:
Bestyrelsens første ansvar er at tænke selv. Ellers kan den ikke bidrage til udvikling og dynamik, hverken i virksomheden eller i samfundet omkring den. Den vil tværtimod mere sandsynligt være en stopklods for udvikling og dynamik.
Foto: Flickr. / Bernt Rostad