Kunstig intelligens vil ikke medføre arbejdsløshed – tværtimod, mener McKinsey. Men virksomhedernes HR-afdelinger vil få en stor udfordring, for stort set alle stillinger vil ændre indhold. Samtidig må virksomhederne i gang med at gardere sig mod de problemer, teknologien stensikkert vil medføre.
Tænk over de forskellige aktiviteter, du deltager i på din arbejdsplads i løbet af en almindelig dag. Om godt ti år vil statistisk set hver anden af dem være væsentligt forandret som følge af kunstig intelligens, vurderer McKinsey i en analyse. Konklusionen siger noget om, at teknologiens forjættende perspektiver indenfor blandt andet sundhedssektoren og detailhandlen kommer med en pris: Foruden de økonomiske investeringer ligger der en voldsom organisatorisk opgave med at tilpasse såvel virksomheder som samfundet til det, der sker.
Som i 90’erne
McKinsey illustrerer det i en artikel på en anden måde: De seneste ti år har der været lav produktivitetsudvikling. Men man kan forestille sig en gentagelse af alle de forandringer, der skete i tiåret forinden, hvor internettet netop var slået igennem, og produktivitetsvæksten var høj. Netop denne parallel illustrerer også nogle væsentlige udfordringer.
1990’ernes teknologibegejstring blev i vidt omfang skuffet og tilsværtet af alt fra Facebook-afhængighed over fake news til hacking. Tilsvarende problemer vil komme med AI. Skandaler vil opstå, når den kunstige intelligens er på afveje, eller den er blevet fodret med ufuldstændige datasæt, som får den til at træffe forkerte beslutninger.
Det vil også blive svært for f.eks. en bank at forklare, hvorfor Hansen, men ikke Jensen, kan få et boliglån, når bankens ansatte dårligt selv forstår, hvorfor de intelligente systemer er nået frem til forskellige svar på de to låneansøgninger. Det er alt sammen problemer, som der nødvendigvis må findes løsninger på.
Derimod maner McKinsey til besindighed om den problematik, som måske har fyldt mest i offentligheden: Nemlig at AI skulle overflødiggøre store mængder arbejdskraft, og på den måde give anledning til social uro. Konsulenthuset finder i sit middelscenarie, at 400 mio. jobs på verdensplan, svarende til 15 procent, vil gå tabt. Det vil gå værst ud over udviklingsøkonomier som f.eks. den indiske, hvor en stor del af den arbejdskraftintensive produktion finder sted. Men ifølge analysen vil der faktisk opstå flere nye jobs end dem der bliver tabt, og denne positive kraft vil ligeledes være stærkest i udviklingsøkonomier.
Jobskabelsen skyldes dels, at en produktivitetsstigning giver højere indkomster og dermed højere forbrug, dels at teknologien forudsætter en række nye manuelle funktioner til udvikling og drift.
En af de funktioner i virksomhederne, der vil have fast arbejde, er HR. For hvor der netto ikke vil blive tabt job, så vil vi mere eller mindre alle få brug for nye kompetencer, og indenfor nogle af de områder, hvor det allerede er svært at finde arbejdskraft, vil efterspørgslen bare blive endnu større.
Det gælder især programmering, men kreative fag vil over en bred kam have fremgang. Der vil blive mindre brug for ufaglært arbejdskraft, men ikke i nær det omfang, som mange måske forestiller sig. I Europa vil der f.eks. kun være et fald på 14 procent i den type jobs, ifølge McKinsey.
Ændring af hverdagen
Tabet af de rent manuelle jobs er dog stort nok til, at nogle kan føle sig ekskluderede af arbejdsmarkedet. Men for de fleste vil den største oplevelse nok være ændringen af daglige opgaver og arbejdsrytmer. Det gælder uanset uddannelsesniveau.
Lægen vil ikke længere skulle bruge meget tid på at lave diagnoser – det klarer maskiner ud fra diverse data. Men de bedre og hurtigere diagnoser kan give anledning til flere behandlinger og mere patientkontakt. Tilsvarende vil behovet for kasseassistenter i supermarkeder falde drastisk, måske til nul. Men butikkerne vil stadig have brug for, at der er personale i butikkerne, så det ikke bliver for nemt at stjæle. I et lykkeligt scenarie vil kunderne opleve det som bedre service.
En black box for virksomhederne er, hvordan politikerne og den offentlige sektor vil håndtere deres del af opgaven. Den går f.eks. ud på at trimme uddannelsessystemerne, så der er de typer af arbejdskraft, der er behov for.
Sten Thorup Kristensen