Skal virksomhedens ledelse og beslutningstagningen bredes ud til ikke kun at tage højde for aktionærernes interesser, men også de øvrige interessenter, herunder medarbejdere, kunder, leverandører, kreditorer og det omgivende samfund?
Det er essensen i debatten omkring stakeholder value kontra shareholder value. Ved fokus på stakeholderne identificeres de interessegrupper, som selv har interesse i en fremgangsrig og positiv udvikling af selskabet, og som derfor bør indgå i ledelsens over- vejelser ved formulering af selskabets strategi og den daglige ledelse.
I tidsskriftet ”Corporate Governance – The International Journal of Business in Society” skriver forskere fra Wolverhamton Business School, at eksperter gennem tiden har vist bekymring over den konventionelle teori for virksomheder ved at stille følgende spørgsmål: ”Who should control the firm? What should be the objective of the firm? Why are the suppliers of capital allocated control rights rather than other stakeholders in the firm, in particular employees?”
Bestyrelsen og aktionærerne: I den konventionelle vestlige selskabsret er det normen, at selskabets bestyrelse primært skal varetage selskabets ve og vel. Traditionelt udlægges det som, at bestyrelsen alene skal varetage aktionærernes interesse. Ifølge artiklens forfattere er der en stigende erkendelse af, at selskabet har forpligtelser langt ud over hensynet til aktionærerne.
Blandt forskere har der i mange år været kritikere af det traditionelle principal-agent paradigme, som tager udgangspunkt i rendyrket shareholder-tænkning. Kritikerne argumenterer for en teori, som tager udgangspunkt i, at selskabet opererer i en kompleks sammenhæng med forskellige interessenter, og at selskabets aktiviteter har betydelig indflydelse på samfundet og miljøet.
Da selskaber har langt mere magt og indflydelse end de individer, som er afhængig af dem, er det også i samfundets interesse, at der findes et effektivt system, som fremmer ansvarlighed i de enkelte virksomheder, hedder det.
Forfatterne fokuserer særligt på hensynet til virksomhedens medarbejdere. De lægger vægt på, at de færreste selskaber kan få succes uden veluddannede, kompetente og engagerede medarbejdere. De erkender, at enhver stakeholdergruppe kan påpege egen vigtighed. Men det er trods alt medarbejderne, som fremstiller produkterne eller leverer den service, som skaber overskud på bundlinjen.
Forfatterne påpeger, at medarbejderne er direkte påvirket af næsten enhver beslutning i bestyrelseslokalet. Medarbejderne anvender i gennemsnit ca. 88.000 timer af deres liv i virksomhederne, alligevel er de ofte ekskluderet fra afgørende beslutninger i virksomheden, hedder det.
Medarbejdernes livskvalitet og velfærd er afhængig af deres jobsituation, og forkerte ledelsesbeslutninger i virksomhederne går oftest mest ud over medarbejderstaben.
Medarbejderne bliver hårdest ramt: Det engelske LO, The Trade Union Congress (TUC) vurderer, at medarbejderne som regel bliver hårdere ramt end aktionærerne i situationer med nedskæringer og omstruktureringer. Investorerne spreder som regel deres risiko ved at placere deres kapital i en række forskellige virksomheder. Den mulighed har medarbejderne ikke, fordi de ikke uden videre kan hoppe fra den ene arbejdsplads til den anden.
TUC skriver om medarbejdernes udsathed: ”They invest their labor, time, skill and their commitment in the company, and cannot diversify this risk. If this investment goes wrong, for whatever reason, employees and their families pay a heavy price – the loss of employment and loss of incomeskills, confidence and health, that this can bring.”
Især i lande med angelsaxisk ledelsesform er det opfattelsen, at medarbejdernes deltagelse i ledelsen giver konflikter og derfor ikke er til gavn for selskabet. Erfaringerne fra lande med medarbejderindflydelse bekræfter imidlertid ikke denne opfattelse, vurderer forskerne. Blandt andet Danmark og Tyskland har lovreguleret medarbejderdeltagelse i bestyrelsen.
Denne artikel er den første af 3 om ”fordele og ulemper ved medarbejderindflydelse” :
For og imod medarbejdere i bestyrelsen 1/