Mænd og kvinder har i princippet lige muligheder for at nå den absolutte top i erhvervslivet. Men kvinder fravælger det, fordi de – i modsætning til mænd – har ambitioner på mange andre områder.
Mænd går i langt højere grad end kvinder efter magt i toppen af erhvervslivet. Det er konklusionen på et studie fra Harvard, og umiddelbart kunne det lyde som reaktionære mænds hedeste ønskedrøm, iklædt en videnskabelig kappe.
Men nej, studiet er udført af tre feministisk orienterede kvinder, hvoraf en har små børn og en anden er gravid. De har altså al mulig interesse i understøtte kvinders praktiske adgang til topposter. Til en start ønskede de også blot at teste den tese, at kvinder har mere bredspektrede ambitioner end mænd. Undersøgelsens samlede resultater giver om ikke den endelige sandhed om, hvorfor der er så relativt få kvinder i topledelse, så i hvert fald et bidrag til en forklaring på, hvorfor det er sådan.
Negative konsekvenser af lige kønsandel: Konklusionen stiller samtidig virksomhederne i en valgsituation: Hvis de vil have lige mange mænd og kvinder i toppen, vil det have negative konsekvenser, idet de må acceptere enten at have en andel (kvindelige) ledere, der enten ikke er fuldt dedikerede til jobbet, eller som kompetencemæssigt ikke er på højde med de bedste, virksomheden kunne få. Man kan nå til denne erkendelse uden skam. For som en af forskerne anfører, er det også ud fra en feministisk position fascinerende, at kvinder har flere ambitioner end mænd uden for arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen foregik i flere etaper: I den første blev 781 respondenter bedt om at nævne deres mål i tilværelsen. Kvinder nævnte i gennemsnit dobbelt så mange mål, som mænd gjorde. Hos mændene var der til gengæld en større del af målsætningerne, der handlede om magt i arbejdslivet, end der var hos kvinderne.
I næste etape blev 635 respondenter, der alle var MBA’er fra Harvard, bedt om at vurdere deres karrieremål. De skulle angive, hvor langt de regnede med at kunne nå, og hvor langt de ønskede at nå, andre mål i livet taget i betragtning. Mænd og kvinder havde cirka lige meget tiltro til deres evner og muligheder. Der blev altså ikke konstateret noget ”glasloft”. Derimod ønskede kvinderne gennemsnitligt ikke at komme så højt op, som mændene gjorde. Forskerne konkluderede, at det var præferencer, ikke strukturelle barrierer, der gjorde forskellen.
Næste etape var så at undersøge mere præcist, hvorfor kvinderne havde lavere jobmæssige ambitioner. 465 respondenter blev bedt om at vurdere fordele og ulemper ved et avancement fra den nuværende stilling. Mænd og kvinder så stort set de samme fordele i form af penge, magt og arbejdsglæde. Derimod var kvinderne meget mere opmærksomme på negative effekter, såsom stress og det at måtte fravælge andre ambitioner. Der fremkom samme resultatet, når forskerne gentog forsøget med grupper, hvor deltagerne pr. definition havde søgt magt og indflydelse. Også kvindelige studerende ved prestige-universitetet Harvard, og kvinder, der havde meldt sig til en lederuddannelse, forudså mange flere ulemper ved den karriere, de stræbte efter, end mænd gjorde.
Kvinder ser flest ulemper ved magt: Yderligere to forsøg søgte – med lidt manipulation af deltagerne – at få svar på, om kvinderne veg fra magt på grund af en medfølt eller tillært pænhed, som mænd ikke skulle have i samme grad. Det var ikke tilfældet. Tricket i disse forsøg var at dele respondenterne op i to grupper, der fik beskrevet magten efter avancement forskelligt. I den ene gruppe talte man bare om magt generelt, og i den anden fik man specificeret, at det var magt til at påvirke andre personer adfærd og indkomst. Men uanset formuleringen var adfærden den samme som i foregående etape: Mænd og kvinder så de samme fordele, men kvinder så klart flest ulemper.