Bestyrelsesarbejdet i de fleste større selskaber er blevet mere tidskrævende de seneste år, og samtidig er bestyrelsesansvaret blevet skærpet.
Det har især i USA ført til debatter om, at det ville blive sværere at finde professionelle og erfarne bestyrelsesmedlemmer. Men den slags problemer med rekruttering er endnu ikke opstået. Ligesom herhjemme står topchefer fortsat i kø for at få attraktive og prestigefylde bestyrelsesposter i store og mellemstore selskaber.
I en artikel i det anerkendte tidsskrift Corporate Board med overskriften ”Why Board Service is Still Attractive” gennemgås, hvorfor topledere fortsat synes, det er attraktivt at sidde i bestyrelser, og der stilles følgende spørgsmål: ”Do your board and your corporation meet these new standards?” Tendensen er, at topchefer i større virksomheder generelt har færre bestyrelsesposter end tidligere.
Tidligere var normen to bestyrelsesposter, men nu vælger mange at nøjes med en enkelt bestyrelsespost eller ingen. Ifølge en amerikansk undersøgelse vælger flertallet fortsat at sige ja til bestyrelsesposter, fordi der følger forskellige gevinster med tillidsposten. Undersøgelsen, som bygger på svar fra 350 nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer i S&P 500-selskaber, kortlægger erhvervsfolkenes motivation og bekymringer ved at tage bestyrelsesposter.
Bekymring over skærpet ansvar: Hovedbudskabet er, at næsten alle er villige til at tage nye bestyrelsesposter, men 30 procent er samtidig mere bekymrede på grund af det skærpede ansvar. Følgende forhold anses for at være afgørende, når toplederne skal afgøre, om de ønsker at indtræde i bestyrelsen. Summen af procenterne er større end 100, da flere forhold kan være vigtige for det enkelte bestyrelsesmedlem.
62 procent tillægger det stor betydning, at selskabet har et godt ry og rygte, og at det er en økonomisk sund virksomhed. 34 procent af bestyrelsesmedlemmerne lægger afgørende vægt på, at de er komfortable med den siddende koncernchef. De kigger også nærmere på selskabets corporate governance, og om de interne kontroller er tilstrækkelige til at sikre selskabet mod ubehagelige sager. De kigger også på selskabets historie og eventuelle skandalesager og hvilke andre bestyrelsesmedlemmer, der sidder i bestyrelsen.
21 procent siger ja til bestyrelsesposten, fordi det er flot make-up, og fordi det giver prestige i forhold til omgivelserne. Og andre 21 procent siger ja, fordi bestyrelsesjobbet giver indsigt og erfaring, som kan anvendes ”hjemme” i ens eget toplederjob. Herunder hører, at de udvider det professionelle netværk med andre topledere og bestyrelsesmedlemmer fra andre brancher. Og de får indsigt i, hvordan forskellige problemstillinger af relevans for bestyrelse og topledelse håndteres i den pågældende virksomhed.
Endelig kigger en mindre andel på antallet af bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsesmøderne holdes, og i det hele taget om det er praktisk belejligt i forhold til det faste job. Kun 2 procent af de adspurgte siger, at de vælger ud fra størrelsen af bestyrelseshonoraret. I gennemsnit ligger honoraret til et menigt bestyrelsesmedlem i S&P 500-selskaberne på ca. 350.000 kr. Flertallet af bestyrelsesmedlemmer finder honorarstørrelsen i orden, men mange mener modsat også, at honoraret ikke står i et rimeligt forhold til arbejdsindsatsen.
Nej til indtræden i bestyrelse: Men hvorfor siger bestyrelseskandidater ofte nej til et tilbud om at indtræde i en bestyrelse? Hele 40 procent af de adspurgte siger, at de siger nej, fordi bestyrelsesposten konflikter med toplederjobbet eller andre bestyrelsesposter. Andre 25 procent siger nej på grund af selskabets omdømme eller en tvivlsom finansiel sundhedstilstand.
I undersøgelsen har man også spurgt om, hvorfor bestyrelsesmedlemmer stopper i bestyrelsen. 32 procent oplyser, at det skyldes ejerskifte i virksomheden, og andre 14 procent oplyser, at det skyldes, at de ikke længere har tid. 8 procent oplyser, at de holder op i bestyrelsen, fordi der er opstået nye jobmuligheder, eller fordi det er på tide at prøve noget andet.
Seks forskellige grupper på hver 4-5 procent giver andre forklaringer, herunder ændring i fuldtidsbeskæftigelse, begrænsning på eksterne bestyrelsesposter, anciennitetsgrænser, aldersgrænser, dårlig kemi og tidsbegrænsede opgaver i bestyrelsen.