Bæredygtighedsagendaen er overordnet superenkel. Vi har et stort problem, der skal løses. Dykker man ned i det, bliver det hurtigt meget komplekst. Der er ikke en simpel løsning. Det kræver vision og pragmatik. Konsulenthuset Bain & Company har listet tre kritiske spørgsmål, alle CEO’er bør stille.
Klimakrisen vil medføre store forandringer af to grunde: For det første vil vi blive nødt til at tilpasse os den nuværende situation ved aktivt at bidrage til at bremse klimaforandringer. For det andet kræver det store investeringer at forhindre alvorligere kriser i fremtiden. Videnskaben er altså klar: At håndtere klimakrisen kræver en kombination af nye teknologier, politikker og ændringer i adfærdsmønstre.
Mindre end 40 pct. af virksomhederne ser ud til at nå deres bæredygtighedsmål. Det handler om vandforbrug, affaldsreduktion og bevarelse af biodiversitet. Bain har talt med tusindvis af topledere rundt omkring i verden, der erkender deres rolle i at tackle klimakrisen. De ved godt, at de skal handle. Men bekymringen er stor.
Mange ledere føler, at de præsenteres for alt for enkle løsninger på en ekstremt kompleks problemstilling. Der eksisterer en voksende kløft mellem virksomheders offentlige løfter om klimamål og deres evne til at opfylde dem. Faktisk halter de fleste store virksomheder bagefter. Hele tre ud af fire ledere mener, at de ikke reelt har integreret bæredygtighed i deres forretning.
Det er ikke altid nemt at skulle forene kortsigtet profit med miljømæssige og sociale forpligtelser. Derfor er flere ledere blevet skeptiske og har nærmest fået allergi overfor det forenklede billede af bæredygtighed, der temmelig firkantet lover nye muligheder og højere afkast.
Hvad skal man så gøre ved alt dette? At træffe afgørende og kloge beslutninger om bæredygtighed kræver en blanding af vision og pragmatisme. Man kan starte med at stille tre spørgsmål til næste strategimøde:
1. Hvad bidrager vi positivt med i verden, og hvad er vores formål som virksomhed? Debatten om bæredygtighed bør ikke kun være defensiv og handle om, hvad man ikke gør ’godt nok’. Den bør også handle om ’impact’, det unikke aftryk man sætter på verden, i positiv forstand. Langsigtede planer bør være rodfæstede i netop dette.
2. Hvilken pris betaler menneskeheden for vores vækst?Et ubehageligt, men afgørende spørgsmål. Hvis man forstår, hvad disse omkostninger er, og hvad de potentielt kan blive i fremtiden, bliver det også nemmere at formindske eller kompensere for dem.
3. Hvad vil stå i vejen for os, og hvad vil vi løbe tør for?Knaphed og mangel er allerede noget, der tales meget om. Alle eventuelle risici, klimaforandringerne kan skabe, bør identificeres. Især når det kommer til mangel på råmaterialer og arbejdskraft.
Dagsordenen bør indeholde teknologi, politik og adfærd
Det er vigtigt, at man arbejder med bæredygtighedsdagsordenen på de tre forskellige niveauer: Teknologi, politik og adfærd. Det vil kræve en kombination af de tre at tackle de udfordringer, vi står overfor.
Teknologi: Mange ledere sammenligner fejlagtigt omkostningerne ved ældre velkendte teknologier med omkostningerne ved helt nye grønne teknologier. Man bør huske på, at der er konkurrencemæssige fordele at hente ved at innovere og at blive markedsleder på et nyt felt. Samtidig vil omkostninger over tid falde, når man finder ud af at optimere og effektivisere den nye teknologi.
Politik: Nogle grønne teknologier vil kræve det rette lovgivningsmæssige miljø at vokse i. Derfor bør det være på agendaen at samarbejde som branche for at skabe nogle politiske rammer, som giver mening for branchen. Hvis man forsøger at formindske sit aftryk ved nye teknologier og innovative løsninger, bør man sørge for, at der er de rette forhold politisk til at det kan lade sig gøre.
Forbrugeradfærd: Mange ledere tror fejlagtigt, at forbrugeradfærd er en konstant, og at forbrugere ikke vil og ikke kommer til at ville betale ekstra for mere bæredygtige løsninger. Men forbrugernes adfærd er altid i forandring. Research viser, at forbrugere forventer at betale mere for bæredygtige produkter de kommende år, og nogle gør det allerede. Tendensen går klart den vej. Jo mere, forbrugere kan se klimakonsekvenser med deres egne øjne, jo mere bekymrede bliver de, og jo mere vil de betale for klimavenlige løsninger.
MAL