Bestyrelsesmedlemmer forestiller sig, at de i fremtiden også vil have den praktiske lederrolle på betydeligt flere områder – herunder nogle, der som en selvfølge tidligere lå hos direktionen. Det viser en undersøgelse. Det er særligt diskussioner om CSR, bæredygtighed og omdømme, der driver udviklingen.
Det vækker ofte forargelse, når topchefer modtager eksorbitante lønninger, men forargelsen er næsten endnu større, når der er store lønforhøjelser til bestyrelsen. Det afspejler måske, at man i den brede offentlighed stadig forestiller sig, at bestyrelsen sidder i en tilbagetrukken rolle: Den skal holde øje med topledelsen, og herunder godkende dens forslag til strategi, men så heller ikke meget mere. Imidlertid er disse og andre kontrolfunktioner blevet meget mere omfattende, i takt med at myndighedernes regulering er blevet mere finmasket, og aktiemarkedet stiller krav til god selskabsledelse. Og oven i det kommer et andet element, viser en undersøgelse fra rekrutteringsfirmaet Heidrick & Struggles: Bestyrelserne er godt på vej til at overtage mange af de daglige ledelsesfunktioner, der i dag ligger i direktionen.
Større ansvar for omdømme
Konsulentfirmaet har spurgt respondenterne – dels bestyrelsesmedlemmer, dels investorer – på hvilke områder bestyrelsen i dag er øverste, praktiske ledelsesorgan, og på hvilke man vil være det i fremtiden.
Topscorerne giver næsten sig selv: Med mindre der er særlige situationer, f.eks. at virksomheden er ejerledet, er det næsten en selvfølge, at det er bestyrelsen, der sætter rammerne for ”arvefølgen” i direktionen samt for aflønningen af denne. Men det er karakteristisk, at på de fleste af punkterne forventer man stigende operationelt lederskab fra bestyrelsen. Et eksempel er virksomhedens omdømme. Her ser 27 procent i dag bestyrelsen som den faktiske ledelsesinstans, mens 53 procent forventer, at den vil være det i fremtiden.
Heidrick & Struggles tolker det som en følge af sociale medier. Hvis en virksomhed tidligere fik et omdømmeproblem, f.eks. fordi den havde ansvar for en konkret situation med forurening, var det (groft sagt) en ligefrem praktisk opgave at rydde op og iværksætte markedsføringstiltag, indtil omdømmet igen var tilfredsstillende.
I dag kan dårligt omdømme brede sig som en løbeild på Facebook og Twitter, også uden at virksomheden faktisk har gjort noget galt. Omdømmet følger tidens mere eller mindre flygtige dagsordner. Dermed bliver det en kompleks del af strategi og meget andet, som bestyrelsen har et ansvar for.
Men bestyrelsen vil også i højere grad påtage sig den praktiske lederrolle på områder, hvor begrundelsen for det er mindre konkret – f.eks. den langsigtede værdiskabelse og fastlæggelse af risikoprofil i investeringerne. Det har de fleste hidtil regnet som direktionens gebet, men det forventer de ikke at gøre i fremtiden. Måske er det en udløber af, at de stigende krav til kontrolfunktionerne har gjort det nødvendigt at finde mere konkret kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, og når man nu har dem, kan de lige så godt overtage praktiske lederroller.
Sagen kan også være, at når kontrolansvaret er blevet mere konkret (i modsætning til tidligere, hvor det et stykke hen ad vejen var mere teoretisk), vil man også i højere grad have styr på de beslutninger, der bliver truffet, og som man senere vil blive stillet til ansvar for.
Sværere at tolke er det, om kontrolfunktionerne faktisk er blandt de få områder, som bestyrelserne i højere grad vil overlade til direktionerne. Det gælder både efterlevelse af myndighedskrav og interne kontrolprocedurer. Det er allerede i dag noget, som de fleste bestyrelser overlader til direktionerne at stå i spidsen for, men endnu flere vil gøre det i fremtiden.
Yderligere to interessante træk træder frem: For det første er diskussionen om virksomhedens formål eller meningsfuldhed ved at trænge igennem. I dag er det blot 13 procent af bestyrelserne, der tager lederskab i henseende til at opbygge en formålsdrevet kultur, men 40 procent forventer at gøre det i fremtiden. Der er til dels tale om en anden måde at sige på, at bestyrelserne tager ansvar for CSR og bæredygtighed, vurderer konsulentfirmaet.
Det andet interessante træk er, at meget få i dag tager lederskab for den digitale transformation, og ikke mange flere forventer at gøre det i fremtiden. Vi er nede omkring 10-15 procent.