Kunstig intelligens har længe været brugt til at optimere vareindkøb, distribution og lagerføring. Med generativ AI er der imidlertid kommet helt nye muligheder. Systemerne kan komme med kvalificerede forslag til at lægge hele processer om, og AI kan forudsige, hvad konsekvenserne vil være, når der kommer eksterne chok til forsyningskæderne, eksempelvis på grund af geopolitiske begivenheder og ændrede magtstrukturer. Artiklen indgår i artikelserien om erhvervslivets brug af kunstig intelligens.
Den 23. marts 2021 medførte en sandstorm en defekt i styringssystemerne på containerskibet Ever Given, der var på vej gennem Suez-kanalen. Skibet satte sig fast, og andre skibe måtte sejle den lange vej rundt om Afrika. Det varede kun en lille uges tid. Men det blev startskuddet til de proppede forsyningskæder og historisk høje fragtrater, der siden fik store følgevirkninger, bl.a. inflation og rentestigninger.
Noget inflation var kommet alligevel, men det er mærkeligt at tænke på, at forløbet kunne have været betydeligt anderledes – og mindre skadeligt – hvis en teknologisk innovation var kommet et par år før: Generativ AI, der første gang blev præsenteret for offentligheden i november 2022.
Konsulenthuset EY påpeger i en guide, at de selskaber og ledere, som håndterer logistik og lagerstyring, hele tiden har været langt fremme i skoene med at bruge kunstig intelligens. AI kan finde uventede mønstre i data og nyheder og kan – som et tænkt eksempel – forudsige, at en vejrtype den ene sommer kan udløse en større efterspørgsel efter kuglegriller i den følgende sommer. På denne måde kan detailhandlerne i god tid bestille så mange kuglegriller, der er brug for, men heller ikke flere.
Sådan var det også inden november 2022. Det nye er, at med generativ AI kan man bede sit it-system om at forudsige, hvad et eksternt stød til forsyningskæden vil få af betydning.
Med den teknologi til rådighed kunne man på den martsdag i 2021 have bedt sit it-system om at vurdere, hvad de langsigtede effekter af begivenhederne i Suez-kanalen havde været. Og så kunne man have indrettet sig efter det – i modsætning til, at man senere handlede i panik og bestilte så meget, som man kunne få igennem logistiksystemerne, og på den måde bidrog yderligere til problemerne.
Dengang var forsyningskæderne i forvejen pressede, fordi forbruget under pandemien flyttede fra services til varer. Begivenheden i Suez-kanalen blev strået, der knækkede kamelens ryg. Men reelt var kanalen kun lukket for trafik i en lille uges tid. I denne skala kan der ske mange andre stød til forsyningskæderne, f.eks. krige, strejker eller ulykker. Det sætter ikke trafikken i stå, men det kan gøre det relevant at enten fremskynde eller udskyde transportordrer. Det kan AI hjælpe med at vurdere.
Generativ AI kan også hjælpe med den daglige håndtering. Det, vi kender som fragtraterne, er resultatet af daglige forhandlinger om, hvad det skal koste at flytte en container. Disse forhandlinger er udført af mennesker.
Men ifølge EY har en stor (unavngiven) europæisk transportør aftalt med en stor kunde i amerikansk detailhandel, at kunden nu i stedet forhandler med en chatbot. Det lyder måske som dårligere services, men angiveligt foretrækker 65 pct. af de kunder, der har muligheden, at forhandle med en bot i stedet for at forhandle med et menneske.
For transportvirksomhederne betyder teknologien således, at de sparer lønkroner. Men for dem er der også andre fordele at hente. AI-systemerne kan komme med forslag til, hvordan de gør deres services mere brugbare, og hvordan de løfter produktiviteten. Det sidste handler f.eks. om, hvordan man indretter de enorme varehuse, hvor man pakker de produkter, der er solgt i nethandlen. Her har det stor betydning, hvordan varerne er placeret i forhold til hinanden, så en robot ikke skal bruge længere tid end højst nødvendigt på at summe rundt på gulvet.
Også på håndteringen af materiellet er der potentielle gevinster, for AI kan komme med kvalificerede bud på, hvornår forskellige typer af materiel næste gang vil have brug for reparationer.
Det er alt sammen løfterigt, men EY minder om to forbehold: For det første at generativ AI også på dette felt kommer med etiske og praktiske risici. For det andet at brugen af generativ AI ikke er nogen strategi i sig selv, men blot en hjælp til at føre strategien ud i livet.
Konsulenthuset råder til, at man identificerer de områder, hvor det, i forhold til den valgte strategi, giver bedst afkast at introducere generativ AI, og så fokuserer på at få det til at fungere, bl.a. ved at sørge for, at de fornødne kompetencer er til stede i organisationen.
Sten Thorup Kristensen