Finanshuset Goldman Sachs slår på tromme for, at den yngre generation, de AI-indfødte, bør få ansvar og oplæring hurtigst muligt. De er nemlig de bedst egnede til at stå i spidsen for AI-revolutionen.
Vi står på tærsklen til en ny æra med såkaldt agentisk AI – en teknologi, som er i gang med at revolutionere og omstrukturere vores måde at arbejde og samarbejde på.
Kort fortalt kan agentisk AI selv udføre opgaver, træffe beslutninger og behøver ikke at blive overvåget hele tiden. Det går altså fra at være et passivt værktøj til en aktiv samarbejdspartner. Meget snart vil mennesker og AI-assistenter skulle lære at samarbejde og sameksistere som en naturlig del af hverdagen.
Denne omstilling afhænger fuldstændig af den generation, der netop nu træder ind på arbejdsmarkedet – de AI-indfødte. Det er dem, der vokser op med AI som en integreret del af livet, som forstår teknologien instinktivt på en måde, som ældre generationer aldrig kommer til. Det er denne generation-AI, der kommer til at forme, hvordan vi bruger, lever og arbejder sammen med kunstig intelligens.
På den ene side står dem, der er vokset op med kunstig intelligens som en naturlig del af hverdagen – og på den anden side dem, der først møder teknologien senere i livet. Når man først introduceres til så gennemgribende teknologier senere i livet, bliver det sjældent en naturlig forlængelse af ens måde at tænke og arbejde på.
Kan man blive dygtig? Ja. Rigtig dygtig? Absolut. Men det kommer ikke med samme lethed og instinkt som hos dem, der har haft det mellem hænderne fra starten.
For dem, der ikke er vokset op med AI, kan det være en reel udfordring at tilpasse sig en arbejdsplads, hvor AI spiller en central rolle. Og her opstår dilemmaet: De ældre generationer besidder den største del af den vigtige erfaring og faglige viden, men det intuitive greb om AI findes hos de yngre. Derfor er det afgørende, hvordan den AI-indfødte generation bliver udrustede til at håndtere fremtiden. Det kræver, at de får de rette færdigheder og redskaber – ikke kun teknisk, men også menneskeligt.
Vi har set det før – men hastigheden er steget
Tidligere teknologiske skift har også skabt store videnshuller – f.eks. da computere, internettet, mobiltelefoner og cloud-teknologi blev indført. Dengang tog det ofte årtier, før det blev en selvfølge at mestre dem i relevante jobs.
Forskellen i dag er tempoet. Kunstig intelligens’ fremmarch sker så hurtigt. Man taler år – ikke årtier. Medarbejdere, der ikke lærer at bruge AI-værktøjer effektivt, risikerer at sakke bagud. Til gengæld vil dem, der lærer at bruge AI til at forbedre deres arbejde, komme foran.
Budskabet fra finanshuset er derfor klokkeklart: Man bør både udnytte potentialet hos den nye generation, der vokser op med AI, og samtidig klæde resten af arbejdsstyrken på til at følge med.
Denne omstilling kræver, at selv de mest grønne medarbejdere lærer tre grundlæggende færdigheder: 1) At kunne formulere en opgave klart og tydeligt, 2) at kunne uddelegere den effektivt til en AI-assistent, og 3) at kunne overvåge og kvalitetssikre resultatet.
Det sidste er særligt vigtigt, fordi AI-teknologien stadig er under udvikling. Uden evnen til at føre tilsyn kan selv små fejl få store konsekvenser. Derfor er det afgørende at opbygge en kultur med fokus på ansvarlighed og kvalitet.
Fremtidens medarbejdere skal ikke bare kunne give kommandoer til AI – de skal forstå, hvad AI kan og ikke kan. Forudse potentielle problemer, før de opstår. Tilsyn er helt centralt, men det kræver erfaring – og erfaring tager tid, hvilket er en knap ressource i denne situation.
Kulturel forandring
Meget snart bliver en ny slags hverdag til virkelighed. Hvor man arbejder side om side med virtuelle kollegaer, AI-agenter, der er mere effektive, kan skaleres op og ned efter behov, og som arbejder døgnet rundt, alle ugens dage. Og modsat mennesker går de ikke hjem fra arbejde, på pension eller holder ferie – medmindre man aktivt slukker for dem.
I takt med at AI bliver en naturlig del af det daglige arbejde, vil medarbejdernes roller, ansvar og de forventninger, der stilles til dem, forandre sig markant. De fundamentale byggesten i virksomheder skal gentænkes: Hvordan man samarbejder, hvordan man leder, og hvordan der skabes værdi. Forandringen handler ikke kun om teknologi – den er i lige så høj grad kulturel, psykologisk og ledelsesmæssig.
MAL