Der er en god nyhed til dem, der får dårlig samvittighed, hver gang de hører endnu en lovsang om Big Data – fordi de fornemmer, at deres egen virksomhed ikke er kommet rigtigt med på vognen: De kan i så fald dele bekymringen med mange andre; selv blandt verdens førende virksomheder.

Der er en kraftig vækst i brugen af digitale værktøjer, der systematisk bearbejder Big Data til brug for forskning og udvikling. Men disse værktøjer bliver de fleste steder endnu kun udnyttet eksperimentelt. Mange er end ikke kommet til den eksperimenterende fase og bruger kun udtræk fra tilgængelige Big Data helt sporadisk. Det fremgår af 2013-udgaven af Booz & Company’s årlige undersøgelse The Global Innovation 1000 .

Men konstateringen af, at man de fleste steder endnu er i en tidlig fase skal heller ikke virke som en sovepude: Booz & Company levner ikke nogen tvivl om, at de nye digitale instrumenter vil være en integreret del af fremtiden. Af dem, som i dag bruger dem i væsentligt omfang, angiver 53 % at have en større indtjening end deres konkurrenter, mod 30 % af dem, som ikke bruger de nye digitale instrumenter.

Tallene indikerer altså, at instrumenterne har en stærk effekt, men omvendt at der ikke er noget man ”bare” kan gøre. Man skal udvælge de rigtige, der passer til ens virksomhed og branche.

Her er nogle eksempler på, hvordan virksomheder med held anvender nye digitale instrumenter til at inddrage Big Data i en tidlige fase af innovationen:

Læs også:  Opkøb anvendes til at transformere forretning

Customer immersion labs bliver anvendt af 14 % af de undersøgte virksomheder. Det er programmer, som simulerer en oplevelse af et produkt, og som samtidig registrerer ”brugerens” oplevelse af dette produkt, eller af produktionsprocessen. Det er f.eks. nyttigt, hvis man producerer store og dyre maskiner og under udviklingen har brug for feedback, ikke blot fra fremtidige kunder, men også fra f.eks. dem, der skal styre produktionen.

Automated product usage tools er ligeledes anvendt af 14 % af respondenterne. Her er der tale om, at man registrerer al brug af sit produkt. Det forudsætter naturligvis, at produktet, eller serviceringen af det, foregår online.

En del flere, nemlig hver tredje, bruger nye digitale instrumenter til at udarbejde profiler af typiske kunder, eller af fremtidige kunder. Hvor denne tanke må-ske ikke er rar for kunderne selv, så har den i nogle sammenhænge store fordele for alle parter. Medicinalvirksomheder, f.eks., kan blandt deres registrerede brugere på nettet høste overraskende erfaringer om sammenhænge mellem symptomer, adfærd og kommende sygdomme, og ud fra denne viden udvikle produkter, der rammer en målgruppe mere præcist.

I en anden boldgade bearbejder Phillips Lightning data om, hvordan brugere anvender deres lyssystemer, og håber på den måde at kunne udvikle nye systemer, der automatisk f.eks. skruer op og ned for lyset på den måde, som typiske brugere ville have gjort.

Læs også:  Guide: Bestyrelsens selvevaluering 4/

Crowdsourcing er anvendt af endnu flere, nemlig godt 40 %. Her er der gode erfaringer, men også en del tilfælde, hvor der er spildt megen tid med at lade brugere eller medarbejdere komme med deres input. De blandede erfaringer skyldes bl.a., at det i områ-dets natur er vanskeligt at drage fordel af den digitale maskinkraft. Den kan langt hen ad vejen bruges til at sortere og systematisere, men ultimativt skal der stadig sidde medarbejdere af kød og blod og vurdere de forskellige inputs.

Ikke overraskende er det især hightech-virksomheder, der anvender de nye digitale instrumenter i innovationen. Målt på procentdelen af de samlede udviklingsbudgetter bliver de brugt mest i softwarebranchen, rumfarts- og forsvarsindustrien og healthcare. Men bemærkelsesværdigt nok er computerindustrien den enkeltsektor, der relativt set gør mindst brug af de nye digitale instrumenter. Det er dog ud fra forsknings- og udviklingsbudgetter, der er langt over normen for det samlede erhvervsliv.

2013 har budt på andre spændende tendenser i henseende til virksomhedernes indsats for innovation. Væksten i budgetterne blev skruet ned fra et højt niveau i de foregående år, hvor man investerede i en plads i den ”nye normal” efter finanskrisen. Blandt de store industrigiganter er det især medicinalvirksomheder som Novartis, Pfizer og Merck, der har skruet ned for blusset.

Sten Thorup Kristensen